Handels- og medlemsbetingelser ved eJUC

1. Indledning og baggrund

JUC Service ApS (herefter eJUC/ JUC) udbyder online kurser på www.juc.dk (herefter websitet) til erhvervsdrivende (herefter medlemmer) inden for juridisk efteruddannelse mod betaling. JUC kan afvise anmodninger om medlemskab uden nærmere begrundelse. Disse betingelser (herefter medlemsbetingelser) samt JUC’s persondatapolitik der tilsammen udgør eJUC’s medlemsbetingelser, gælder for alle erhvervsdrivende, som JUC indgår aftale med om adgang til portalen og materialet. Ved medlemskab accepterer medlemmet disse betingelser. Betingelserne kan alene fraviges ved skriftlig aftale.

2. Medlemskab, login og adgang til websitet

Hvert medlem opretter en profil og adgangskode, som skal anvendes for at logge ind på websitets medlemsområde. Hvert medlem får adgang til egen profilside. Brugernavn og adgangskode er fortrolig information og skal opbevares og behandles som sådan. Medlemmet må ikke sælge, overdrage eller på anden vis give tredjemand adgang til eller bruge faciliteter eller indhold på det område på websitet, der er forbeholdt medlemmer. Al brug af tjenesten sker i øvrigt på eget ansvar.

3. Indmeldelse, betaling og faktureringsoplysninger

Ved indmeldelse faktureres medlemmet for den enkelte lektion eller for den første måneds- eller årsperiode. Derefter betales det til enhver tid fastsatte medlemsgebyr forud for hver abonnementsperiode. Medlemmet kan ikke få sat medlemskabet i bero og dermed udskyde den automatiske fornyelse af medlemskabet.

4. JUC’s ydelser

JUC’s ydelser i form af adgang til eJUC lektionerne m.v. leveres som udgangspunkt inden for 15 minutter efter indmeldelse og vellykket fakturering.

JUC tilbyder at udstede kursusbeviser i overensstemmelse med Advokatsamfundets retningslinjer. Beviser udstedes under forudsætning af, at medlemmet har gennemgået samtlige dele af eJUC’s video, tekster og test samt besvaret 80% af spørgsmålene korrekt. Medlemmet skal desuden på tro og love erklære, at han denne har gennemført undervisningen og test på egen hånd.

Medlemmet kan ved at have bestået 3 lektioner bede JUC om et få udstedt et kursusbevis og dermed indløser medlemmet lektionen og kan ikke bruge den i andre kursusbeviser. Medlemmet kan alene få udstedt kursusbeviser fra eJUC og kan ikke kombinere sine tagne lektioner med andre kurser ved JUC.

5. Opsigelse og automatisk forlængelse af medlemskab samt adgang til lektioner

Medlemskabet fungerer som abonnementsordning og gælder indtil det opsiges med skriftligt varsel til udløbet af en abonnementsperiode. I opsigelsesperioden fortsætter medlemskabet som normalt. Opsiges medlemskabet ikke, eller opsiges det ikke rettidigt, forlænges det automatisk for en ny måneds- eller årsperiode med automatisk faktura af det månedlige eller årlige medlemsgebyr, jf. pkt. 3. Der refunderes ikke medlemsgebyr ved opsigelse eller ophævelse uanset årsag hertil.

Medlemmet skal sende en opsigelsesmail til eJUC@JUC.dk

Hvis medlemmet køber enkelte lektioner gælder det, er der adgang til disse i 21 dage efter købet. 

6. Brug af teknologi

eJUC anvender forskellige teknikker og software fra tredjepart til løbende at overvåge aktiviteter på websitet, herunder al kommunikation, som løbende bliver læst og logget. Der anvendes også cookies på hjemmesiden med det formål at kunne yde medlemmerne en bedre brugeroplevelse. Ved indmeldelse giver medlemmet samtykke til eJUC’s brug af sådan teknologi.

7. Rettigheder, ophavsret og ejerskab

Alt indhold på www.juc.dk og tilhørende undersites herunder tekster, kildekoder, software, lyd, fotografier, grafik, billeder, logoer, varemærker, videoer, sideopsætning, design, spørgsmål og svar på eJUC’s forum mv., er beskyttet af lovgivningen og tilhører ubetinget JUC (eller tredjepart), og ved aftale om medlemskab overdrager medlemmet sine profiloplysninger, kommentarer og øvrige data samt rettighederne hertil til JUC. Overdragelsen og brugen er uden tidsmæssig begrænsning.

8. Forbud mod kopiering

Medlemmet på ikke kopiere eller optage indhold, der er forbeholdt medlemmer. Overtrædelser vil blive retsforfulgt.

9. Bedømmelser

JUC kan give hvert medlem mulighed for at bedømme onlinekurserne og disses instruktører efter nærmere fastsatte retningslinjer. Sådanne bedømmelser skal være saglige og relevante. Medlemmet har ikke krav på, at eJUC skal offentliggøre sådanne bedømmelser.

10. Ansvarsfraskrivelse

Medlemmets brug af websitet sker på eget ansvar. JUC er ikke erstatningsansvarlig for brug af websitet eller medlemsindholdet, herunder for tab af indtægter, driftstab eller tab af data, driftsforstyrrelser eller lignende tab.

11. Reklamation

Reklamationer skal ske skriftligt med konkret angivelse af, hvilke fejl eller mangler, der gøres indsigelse over for.

12. Misligholdelse

Ved væsentlig misligholdelse kan hver part opsige aftalen med 14 dages skriftligt varsel. Manglende betaling betragtes altid som væsentlig misligholdelse.

13. Force majeure

Parternes forpligtelser i henhold til aftalen udskydes ved force majeure, hvorved forstås forhold, der ligger uden for parternes kontrol og som parterne ikke ved aftalens indgåelse burde have taget i betragtning.

14. Øvrige bestemmelser

Medlemsindholdet tilgås fra en browser. Medlemmet skal selv sørge for adgang til en browser, som gør ham i stand til at logge ind på websitet med det udleverede brugernavn og adgangskode og dér få fremvist medlemsindholdet. JUC er ikke ansvarlig for tekniske forhold, der på modtagersiden forhindrer medlemmet i at kunne tilgå medlemsindholdet.

15. Tvister og værneting

Enhver tvist mellem JUC og medlemmet skal først søges afgjort ved forhandling. Kan parterne ikke nå til enighed, skal tvisten afgøres af domstolene efter dansk ret ved retten i København som første instans.

16. Udbyder af tjenesten

eJUC udbydes af JUC Service under CVR nr. 35 39 13 04. eJUC ApS er dataansvarlig efter persondataloven.

17. Kontaktoplysninger

JUC Service Aps
Axelborg
Vesterbrogade 4a
1620 København V
Telefon: 70 20 82 60
e-mail: eJUC@JUC.dk

18. Ændringer af medlemsbetingelserne

JUC forbeholder sig ret til løbende at ændre medlemsbetingelserne uden at underrette medlemmerne særskilt herom. De til enhver tid gældende medlemsbetingelser vil fremgå af websitet eller blive tilsendt medlemmet pr. e-mail og gælder forud for alle tidligere versioner af medlemsbetingelserne. Alle medlemmer opfordres til løbende at holde sig orienteret om ændringer af betingelserne.

19. Ophavsret

Disse medlemsbetingelser er ophavsretligt beskyttet og må ikke kopieres uden forudgående skriftligt samtykke fra ophavsmanden. Overtrædelser vil blive retsforfulgt.