Praktikant med flair for kommunikation - København

Praktikant med flair for kommunikation - København
05.01.2021
Læser du på en videregående uddannelse inden for kommunikation og/eller journalistik, og vil du være med til at sammensætte og udarbejde juridiske kurser? Så bliv en del af JUC’s digitale gren, eJUC, i forårssemesteret 2021.

 

Hvad skal du lave?

Du bliver en del af vores marketing- og udviklingsafdeling, som planlægger, producerer og markedsfører indhold til JUC’s kunder. Promptet af covid-19 situationen har vi arbejdet ekstra hårdt på at få vores digitale kanal realiseret, hvilket den blev i oktober 2020. Siden da er det gået stærkt, og vi mangler derfor en ambitiøs studerende som vil bidrage med sine evner.

Du vil således få rig mulighed for at udvikle dine kompetencer samtidig med at du får praktisk erfaring. Dine primære arbejdsområder vil være klipning af optagelser samt tekstproduktion.

Du vil dertil få erfaring med følgende:  

  • Udarbejdelse af nyhedsmails
  • Udarbejdelse af lektionsbeskrivelser
  • Klipning af optagelse
  • Indhentning af juridiske domme / direktiver / tekster etc.


Hvem er du?

Du læser på en videregående uddannelse, gerne inden for kommunikation og/eller marketing og digital markedsføring. Det er vigtigt at du arbejder selvstændigt og struktureret. Da en del af dit arbejde vil omhandle udarbejdelse og/eller indhentning af tekster, forventes det at dine skriftlige kommunikative evner er stærke.

Kendskab til Adobe Premiere Pro, Photoshop og InDesign er ikke en nødvendighed, men bestemt et plus. Ligesom erfaring med e-mail-marketing er at foretrække, men ikke et krav.

 

Hvem er vi?

JUC er en specialiseret udbyder af efteruddannelse, der blev etableret i 2001. Vi er Skandinaviens førende udbyder, når det kommer til kurser, netværk, konferencer og e-learning målrettet advokater, jurister, revisorer samt en lang række af professionelle fagfolk.

Kan du se dig selv som praktikant hos os? Så send en ansøgning samt CV til vores HR-assistent Julie Staal Østergaard på apply@juc.dk hurtigst muligt og senest d. 15/1/2020. Samtaler afholdes løbende.

Læs mere om JUC her: https://juc.dk/om-juc.aspx

Praktikstillingen er ulønnet og forventes at indgå som en del af dit universitetspraktikforløb. Perioden er forårssemesteret 2021 og estimeret til 35 timer om ugen.