AB 18 og ABR 18 er på vej – byggeriet- og anlægsbranchen får nye aftalevilkår i 2018

AB 18 og ABR 18 er på vej – byggeriet- og anlægsbranchen får nye aftalevilkår i 2018
20.02.2018
Der er helt nye vilkår på vej i byggeriet. AB 18 og ABR 18 er nu sendt i høring. Hos JUC har vi allieret os med de bedste i branchen, der har indgående viden om og hands on-erfaring med de nye AB-vilkår, så du kan få netop den viden, du har brug for.


Hvad er AB-systemet?

AB-systemet er standardbetingelser inden for byggeri og anlæg og har eksisteret i mere end 100 år. De første standardvilkår er fra slutningen af 1800-tallet, og vilkårene er ca. blevet revideret hvert 20. år lige siden. Sidste gang var i 1992 og nu er tiden kommet til endnu et nyt sæt vilkår i 2018.

Du kan læse mere om dine uddannelsesmuligheder i det nye system nederst på siden.

AB-systemet består af 3 forskellige sæt standardaftalevilkår:

  • ABR 89 (Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning og bistand)
  • AB 92 (Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed)
  • ABT 93 (Almindelige betingelser for totalentreprise)

 

Hvornår træder AB-systemet i kraft?

Arbejdet med de nye vilkår har stået på siden 2015 og bliver udført af AB-udvalget, der består af 14 repræsentanter fra offentlige og private organisationer. Sammen har de set nærmere på en revision af AB-systemet, herunder ABR 89, AB 92 og ABT 93.

Den 2. februar 2018 blev AB 18 og ABR 18 sendt i høring. De skal nu godkendes af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og det forventes, at AB 18 og ABR 18 offentliggøres den 21. juni 2018 og træder i kraft fra 1. januar 2019. Der ligger endnu ikke et færdigt udkast til ABT 18, men det forventes at komme senere på året.

 

Hvad er ændret med AB 18 ift. AB 92?

Det tyder på ud fra udkastet til AB 18 og ABR 18, at der sker store ændringer på området. 

Du kan se udkastet til de nye vilkår her: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/61501

Der forslås bl.a. nye bestemmelser, der skal sikre at byggeri bliver færdig til tiden, og der kommer mere præcise krav til hvornår der kan kraves dagbod.

Med de nye aftalevilkår i AB 18 kommer der også nye standardaftaledokumenter, der skal bruges ved indgåelse af aftaleforhold fra omkring midten af 2018. 


Hvorfor skal vi have nye AB-vilkår?

Byggeriet og byggeriets metoder er i konstant udvikling, og der er sket meget siden den sidste revision af AB-systemet i 1992. I mange tilfælde i dag indgås der aftaler med fravigelser fra AB-vilkårene, hvilket fører til mange tvister. Derfor skal der en revision til, så det passer til den nuværende praksis.

Hensigten med de nye aftalevilkår at minimere antallet af tvister og øge produktiviteten og konkurrencen inden for byggebranchen.

 

Hvordan får du viden om det nye AB-system fra de bedste i branchen?

Hos JUC har vi allieret os med de førende eksperter på området, der alle har haft centrale roller i tilblivelsen af AB 18. Sammen har vi udviklet flere forskellige efteruddannelsestilbud, så du er sikret topundervisning og netop den viden om de nye regler, der passer til dit behov.

Vi har både kurser i AB 18 og ABR 18, en konference, der samler alle kapaciteterne på området, og en dybdegående certificering.
 

Vi har lavet en lille guide til dig, så du kan finde det helt rigtige tilbud til dig:

Oversigt over efteruddannelse i de nye AB-vilkår

Klik på billedet for at se det i en større udgave. 


Du kan få viden om det nye system på følgende produkter: 


Du kan bl.a. få undervisning af følgende eksperter: