Effektanalyse: Sygedagpengemodtagere kommer hurtigere tilbage i beskæftigelse

Effektanalyse: Sygedagpengemodtagere kommer hurtigere tilbage i beskæftigelse
29.09.2017
Som følge af sygedagpengereformen (2014-2015), der havde til formål at sikre økonomisk tryghed under hele sygdomsforløbet, er sygedagpengemodtagere hurtigere tilbage på arbejdsmarked.

1. juli 2014 trådte de første dele af sygedagpengereformen i kraft, efterfulgt af resten af reformen, der trådte i kraft den 1. januar 2015.

De overordnede målsætninger er at sikre, at sygemeldte får økonomisk tryghed samt en tidligere opfølgning og mere målrettet forbyggelse af lange sygdomsforløb. 

Nye tiltag i sygedagpengeformen medførte blandt andet, at varighedsbegrænsningen på 52 uger er afskaffet og at medarbejderen overgår efter 22 ugers sygefravær til jobafklaringsforløb på en ydelse, der svarer til kontanthjælp, hvis medarbejderen ikke opfylder en af lovens forlængelsesmuligheder. Dette påvirker arbejdsgiverens refusion.

Reglerne om sygedagpenge og refusion spiller en stor rolle for de fleste virksomheder og dermed også deres rådgivere. Derfor afholder JUC kurset Sygedagpenge og Refusion med Charlotte Vester, forfatteren bag bogen Sygedagpengeloven.

Charlotte Vester er uddannet advokat og sidder som underdirektør hos Dansk Erhverv, hvor hun er ansvarlig for det ansættelsesretlige område. Charlotte Vester har en bred erfaring inden for ansættelsesret og arbejdsret, og har i mange år beskæftiget sig inden for området sygedagpenge.

På kurset vil Charlotte tage hånd om emner lige fra beskæftigelseskrav, sygedagpenge og ferie til arbejdsgiverens ret til refusion. En spændende dag, hvor du får viden til at tænke sygedagpenge og sygedagpengerefusion ind i den praktiske hverdag, viden til at undgå nogle af fælderne i reglerne og forståelsen for, at korrekt håndtering af refusionsreglerne kan ses på virksomhedens bundlinje.

Leder du efter flere kurser inden for Ansættelsesret og Arbejdsret, kan du se en oversigt her.