JUC lancerer årlig fondskonference

JUC lancerer årlig fondskonference
08.02.2018
Mød bl.a. Skatteministeren, når JUC til maj afholder første konference for erhvervsdrivende fonde, fondsrådgivere og fondsmyndigheder.

Skatteministeren, chefen for fondstilsynet, et fondssagkyndigt medlem af Erhvervsankenævnet og en række fonde og store rådgivningshuse er på talerlisten. Konferencens formål er at danne ramme for et årligt samlingspunkt for fondsinteressenter.

Fremtidens rammevilkår og fondsbeskatning, uddelingstrends og strategiarbejde. Det er nogle af temaerne, når JUC den 24. maj åbner dørene for en dag med videndeling mellem fonde, fondsspecialister, politikere og myndigheder.
 

”Vi har oplevet en stor efterspørgsel efter faglige fora, hvor fondene kan mødes med førende rådgivere, specialister, myndigheder og andre fonde, for at få ny viden samt udveksle erfaring er relateret til fondenes udfordringer, som f.eks. ny regulering inden for beskatning og persondata”, udtaler Conference Manager i JUC, Torsten Nordfjeld.


Også emner som interne uddelinger vil være på dagsordenen – et tema som er relevant i mange erhvervsdrivende fonde, eksempelvis museumsfonde.

Idéen med konferencen er således at samle interessenter rundt om alle faglige aspekter af erhvervsdrivende fondsvirksomhed, siger Torsten Nordfjeld:

”Vores ønske med denne dag er, at den bliver fast inventar i kalenderen hos de fondsinteressenter som årligt ønsker at blive opdateret på den seneste viden fra myndighederne om lov giv ning samt erfarings udveksling fra kollegaerne i fonde rundt om i landet. Konferencen tjener yderligere det formål at skabe en platform for åben kommunikation, transparens og vækst i Danmarks fonde og samfundet,” 


På den første konference i maj 2018 vil der udover oplægsholdere fra erhvervsdrivende fonde være indlæg fra skatteminister Karsten Lauritzen (V), tilsynschef i Erhvervs styrelsens Fondstilsyn, Christine Maxner, fondssagkyndigt medlem af Erhvervsankenævnet, Sys Rovsing, samt eksperter fra Bech-Bruun, PwC og Deloitte.

Konferencen dækkes journalistisk af Nyhedsbrevet Danmarks Fonde.

Læs mere og tilmeld dig www.juc.dk/fonde