JUC sætter fokus på Kung Fu for jurister

JUC sætter fokus på Kung Fu for jurister
06.10.2017
Få styrket din bevidsthed om, hvad der er retnings- og meningsgivende i dit arbejdsliv.

Kender du følelsen?

Når du sidder fordybet og koncetreret i dit arbejde samtidig med, at du bliver angrebet af kunder som ringer, kollegaerne der kommer forbi og en mail der koger over med information og ny lovgivning, som også råber på din opmærksomhed?

Som om det ikke var nok, så bliver du også konfronteret med spørgsmål om du har nået det, du skulle og gerne ville, når dagens tidsregisteringen skal udfyldes? Og spørger din familie hvad du har lavet på jobbet i dag, hvad skal du så egentlig svare dem? 

JUC har inviteret Lars Henrik Nielsen til at klæde dig på til "Kung Fu for jurister", så du lærer at være mere effektiv uden at løbe hurtigere, i højere grad opnå dine mål, skabe bedre resultater – og på den måde få mere ud af tiden. Derudover vil du få styrket bevidsthed om, hvad der er retnings- og meningsgivende i dit arbejdsliv.

Lars er uddannet inden for erhvervspsykologi og innovationsledelse, og er forfatteren bag en række bøger om ledelse og personlig planlægning heriblandt bogen "Kung Fu på arbejdspladsen" – en værktøjskasse til personlig planlægning og effektivitet, som du vil få stor glæde af.

Ved at sætte fokus på hvordan du arbejder både med de rigtige ting og på de rigtige måder, kan du øge din personlige effektivitet og styrke oplevelsen af mening og retning i dit arbejde. På kurset arbejder vi med udgangspunkt i din praksis og øver en række metoder, som du alle kan tage direkte med hjem og bruge i din hverdag efter kurset.

Leder du efter flere kurser inden for Ledelse, kommunikation, forhandling og personlig udvikling, så se her.