Kurser til forsikringsbranchen

Kurser til forsikringsbranchen
31.01.2020
Leder du efter et juridisk kursus, som kan opdatere dig på det forsikringsretlige område? Herunder finder du en oversigt over alle aktuelle kurser for dig, som arbejder med forsikringsret i praksis.


På kurserne underviser udvalgte specialister og eksperter inden for forsikringsret og erstatningsret, hvilket giver dig mulighed for at arbejde med konkrete cases og aktuelle problemstillinger.
Kurserne hos JUC er designede, så du bliver i stand til at arbejde mere effektivt og med større sikkerhed inden for de mange faglige områder. Alle vores juridiske kurser giver point til den obligatoriske efteruddannelse af advokater og jurister.

De typiske deltagere er både fra det offentlige og den private sektor og er f.eks. advokater, jurister, sagsbehandlere, advokatfuldmægtige og andre, som er aktive inden for forsikrings- og erstatningsret. Kurserne går tæt på ny lovgivning, ny administrativ praksis og den nyeste retspraksis inden for både forsikringsretten og erstatningsretten.

 

Grundkursus i forsikringsret - den 27. og 28. april 2020

  • Få en grundig indføring i forsikringsaftaleretten og forsikringsaftaleloven. Du får også indsigt i rets- og ankenævnspraksis, og du lærer at sondre mellem de forsikringsaftaleretlige regler og andre lovkomplekser som erstatningsretten, aftaleret, strafferet og offentlig ret.

 

Forsikringsrettens 10 mest aktuelle emner - den 8. september 2020

  • Bliv opdateret på den seneste viden om ankenævns- og retspraksis inden for forsikringsretten. Du bliver samtidig bedre til at håndtere de dilemmaer, som kan opstå i forsikringssager og klagesager.

 

Warranty & Indemnity forsikringer - den 22. april 2020

  • Få en dybdegående forståelse for W&I-forsikringer både fra et juridisk og et praktisk perspektiv. Der sættes spot på forsikringens dækningsområde, fortolkningsspørgsmål og processen, når der rejses krav under forsikringen.

 

Byggeriets forsikringer - den 17. marts 2020

  • Opnå et konkret overblik over de forsikringsmuligheder, der findes i byggeriet herunder entrepriseforsikring, All-Risk-forsikring, ansvarsforsikring, projektansvarsforsikring samt erhvervs- og produktansvarsforsikring.