Sådan taber du med sikkerhed enhver forhandling

10.10.2017
Bare rolig – hvis du hellere vil lære, hvordan du opnår succes i dine forhandlinger, så har vi også løsningen til dig.

Under pres har vi svært at handle som rationelle agenter og derfor bryder mange forhandlinger sammen. Den succesfulde forhandler er vedholdende over for problemet, men imødekommende over for modparten. Det forudsætter, at hun kender sine egne og den anden parts behov og interesser.” – Mie Marcussen, konfliktmægler.

Den 1. november 2017 kan du møde Mie Marcussen på grundkurset Den succesfulde forhandler, hvor hun deler ud af sin unikke værktøjskasse, så du fremadrettet kan opnå succesfulde forhandlinger inden for personale- og overenskomstområdet. 

Omdrejningspunktet på kurset er forhandlinger om individuelle ansættelser og kollektive overenskomster. Med afsæt i konkrete forhandlingssituationer får du gennemgået forskellige forhandlingsstrategier med særlig vægt på forhandlingsprincipper fra Harvard. Du opnår viden og praktiske værktøjer til at optimere win-win løsninger med ledere, medarbejdere, tillidsrepræsentanter, fagforeninger, arbejdsgiverforeninger og andre parter.

Emner er bl.a.:

  • Efficiente resultater i forhandling  
  • Psykologiske mekanismers indvirkning på forhandlingsresultatet
  • Effektiv kommunikation
  • Skyggeforhandling – forhandlingens to spor
  • Ud af dødvande i forhandlinger
  • Spilteoretiske vinkler på forhandling – tillidens betydning
  • Rational choice-agenter og den menneskelige faktor i forhandlinger

Mie Marcussen har forhandlingserfaring fra mere end 500 personale- og overenskomstsager i Dansk Industri. I dag er hun mediator i egen virksomhed, Marcussen & Company.