Skab værdi for dine kunder – bliv en GDPR-kriger!

Skab værdi for dine kunder – bliv en GDPR-kriger!
15.09.2020
Datatilsynets nye afgørelser om databeskyttelsesforordningen har betydet en større fortolkningsopgave for dataansvarlige i deres arbejde, hvilket for mange har gjort det mere kompliceret at navigere i reglerne. Sådan behøver det ikke være for dig.

Efter at Datatilsynet har fået tilført flere ressourcer, er der kommet en lind strøm af afgørelser, som skaber opdaterede billeder af tilsynspraksis. På trods af, at afgørelserne er skabt for at definere tydeligere retningslinjer, kan deres størrelsesorden og spændeflade betyde, at mange oplever, at det kun er blevet mere kompliceret at navigere i persondatareglerne.

Det råber højt på et juridisk overblik. Det råber højt på GDPR-krigere!
 

Rigspolitiets databeskyttelseschef gør dig til en konstruktiv medspiller


På JUC’s to halvdagskurser, der afholdes d. 2. november, får du gennemgået og analyseret en række af de centrale afgørelser, som Datatilsynet har truffet i løbet af de sidste to år, samt deres betydning for og anvendelse i dit daglige arbejde.

  • Risikovurderinger og GDPR for erfarne – afvejninger og risici i praksis.
    Læs mere her.
  • GDPR Bootcamp for specialister – seneste tilsynspraksis.
    Læs mere her.
     

”På kurserne ser vi nærmere på nogle udvalgte og illustrative afgørelser. Formålet er dels at give deltagerne indsigt i centrale afgørelser, men lige så meget at afdække tilsynets fortolkning og anvendelse af reglerne. Målet er at gøre deltagerne bedre i stand til selv at vurdere, hvordan de konkrete fortolkningsspørgsmål, de møder i hverdagen, skal løses.” – Christian Wiese Svanberg, Rigspolitiet
 

Udover en mere omfangsrig rådgivning af dine kunder, vil en øget indsigt i Datatilsynets afgørelser gøre dig til en konstruktiv medspiller, når de vanskelige valg om databeskyttelse skal træffes.

Begge kurser undervises af Christian Wiese Svanberg, databeskyttelseschef hos Rigspolitiet. Christian er ansvarlig for politiets persondata og databeskyttelse og har derfor fingeren på pulsen hvad angår den nye persondataforordning. Derudover er han ansvarlig for etableringen og udviklingen af Databeskyttelsesenheden.

Deltager du på kurset, får du også mulighed for at drøfte med Christian, hvordan netop din organisation skal forholde sig til afgørelserne. Læs mere om Christian her.