Skatteminister: Ekspertgruppe har fundet god model for overdragelse af aktier til en fond

Skatteminister: Ekspertgruppe har fundet god model for overdragelse af aktier til en fond
05.06.2018
Skatteministeren har fået præsenteret en ny model, der kan skabe flere erhvervsdrivende fonde i fremtiden. "Jeg synes, det er en god model, og det synes ekspertgruppen, der har fundet frem til den, også," fortalte skatteminister Karsten Lauritzen på JUC's fondskonference.

Af Jakob Thomsen, ansvarshavende redaktør for Danmarks fonde

Inden sommerferien håber skatteministeren at kunne præsentere et forslag til en ny model for overdragelse af erhvervsvirksomheder til en fond. Modellen skal sikre, at der bliver skabt flere erhvervsdrivende fonde i Danmark. En gruppe, bestående af eksterne fondseksperter og ministerielle embedsmænd, har siden 2016 arbejdet på at finde frem til en ny model for overdragelse af aktier til en fond. Efter halvandet års arbejde har gruppen netop afleveret sin rapport. Det fortalte skatteminister Karsten Lauritzen på JUC’s fondskonference i sidste uge:

”Jeg synes, det er en god model, og det synes ekspertgruppen, der har fundet frem til den, også. Men nu skal vi i regeringen først have aftalt den politiske proces og præsentere modellen for de aftalepartier, der står bag. Det skulle gerne føre til, at model en kan omsættes til et lovforslag i den kommende samling i Folketinget, sådan at den kan træde i kraft fra 1. januar næste år,” sagde Karsten Lauritzen, der således ikke kunne løfte ret meget af sløret for det konkrete indhold i modellen.

”Det, jeg kan sige er, at jeg har forsøgt at give arbejdsgruppen det opdrag, at de ikke skal komme med en vifte af modeller men være enige om en model. Der et enkelt medlem, der har en enkelt bemærkning, men ellers er man helt enige blandt embedsmændene og de fem eksterne eksperter. Det er ikke en fuldstændig skattefri model. Der bliver tale om en lille skattebetaling, men langt mindre end i dag."

Danmark har i en lang årrække ikke set stiftelsen af nye betydelige erhvervsdrivende fonde med ejerskab til danske erhvervsvirksomheder. Det skyldes den meget hårde beskatning af aktier ved overdragelse af et selskab til en fond. Hvis en virksomhedsejer i dag ønsker at stifte en fond, som vedkommende kan overdrage selskabet til, vil det udløse en skat på aktie avan cen på 42 pct. Og hvis aktierne overdrages til en fond som arv, bliver der yderligere pålagt en bo- og tillægsafgift på 36,25 pct. af de overdragede værdier.

Vilkårene for at stifte nye erhvervsdrivende fonde har derfor tæt sammenhæng til spørgs må let om generationsskifte i familieejede virksomheder, som også ligger regeringen på sinde:

”Vi ønsker at skabe gode vilkår for, at fondene kan vokse og udvikle sig, og også for at der kan komme flere erhvervsdrivende fonde. Regeringen har desuden en dagsorden om at fremme familieejede virksomheder som en ejerskabskonstruktion. Vi vil gerne fremme både fa mi lie eje de virksomheder og fondsejede virksomheder. Vi ser ikke nogen konflikt i dette,” sagde Karsten Lauritzen.
 

Forventer arbejdsgruppens model omsat til lovforslag uden ændringer

Skiftende regeringer har siden 2013 forsøgt at finde en ny attraktiv model for såkaldt skat te mæs sig succession til en erhvervsdrivende fond.

Det første forsøg blev gjort af den daværende socialdemokratiske regering i forbindelse med Vækstplan DK, men det strandede i 2015, da fondsretseksperter og nogle af de store fonde afviste forslaget som ubrugeligt.

”Det var den situation, jeg stod med, da jeg tiltrådte som skatteminister. Derfor besluttede jeg efter aftale med kredsen af partier, der står bag vækstplanen, at vi nedsætter et nyt udvalg, hvor vi inddrager alle kritikerne,” sagde Karsten Lauritzen.

Den nye ekspertgruppe blev nedsat i december 2016 og skulle efter planen have fremlagt sine forslag til en model allerede i august sidste år.

Gruppen har haft til opgave at finde en model, som gør, at fonden både kan eje og drive virksomheden. Derudover må modellen ikke komme i konflikt med EU-retten på området, og endelig skal det være en model, som sikrer, at fondskonstruktionen ikke kan misbruges.

”Modellen skal være attraktiv at benytte. Vi skal have flere erhvervsdrivende fonde og den model, vi skal finde, skal sikre at det sker. Det mener arbejdsgruppen vil ske med den model, de nu er kommet frem til. Og derfor tror jeg også, at de forslag vil blive omsat – en til en – i et lovforslag efter den politiske proces, som jeg nu skal i gang med sammen med de øvrige aftalepartier,” sagde Karsten Lauritzen på JUC's fondskonference, der blev afholdt den 24. maj.