Spørgsmål og svar om eJUC

Spørgsmål og svar om eJUC
16.10.2020
Få svar på de mest stillede spørgsmål om vores nye elarningskoncept eJUC.

HVAD ER eJUC?

eJUC er et nyt e-learningskoncept hos JUC, hvor du får adgang til unikke videolektioner med gennemgang og fortolkning af principielle domme og afgørelser.

Lektionerne præsenteres af nogle af landets fremste advokater, som oftest selv har har ført eller været involveret i de pågældende sager og domme.

Lektionerne opfylder Advokatsamfundets krav til godkendelse af obligatorisk efteruddannelse - læs mere nedenfor.

 

KAN JEG KØBE LEKTIONER ENKELTVIS, ELLER SKAL JEG HAVE ET ABONNEMENT?

Ja, det er muligt at købe lektionerne enkeltvist. Skal lektionerne godkendes som obligatorisk efteruddannelse, kræver det dog tre gennemførte lektioner.

Det er dog klart mere fordelagtigt at tegne sig for en måned for 799 kr., hvor du får adgang til samtlige lektioner på hele platformen i en hel måned. Det er markedets absolut billigste pris for efteruddannelse!

Dermed kan du fint tage tre lektioner og optjene kursuspoint, ligesom at du opgraderer din viden på flere retsområder og med så mange lektioner, du ønsker.

Ønsker du, efter denne måned, at opgradere til et årsabonnement, får du yderligere prisreduktion, idet abonnement da kun koster 699 kr. om måneden (8.388 kr. for et år)
Dermed får du 1,5 måneds gratis efteruddannelse.

 

HVAD BESTÅR EN LEKTION AF?

En lektion har en varighed på 45-60 minutter og omfatter 3x10 minutters video, 2x5 minutters tekst (læsning) og en multiple choice test med 5-8 spørgsmål. Du kan tage testen tre gange.

 

KAN LEKTIONERNE GODKENDES SOM OBLIGATORISK EFTERUDDANNELSE?

Ja, lektionerne kan godkendes som obligatorisk efteruddannelse for advokater. Det kræver dog minimum 3 gennemførte lektioner, som er fagligt sammenhængende - dvs. inden for samme retsområde/kategori -  og relevante for din profil.

Det fremgår af bekendtgørelsen om efteruddannelse af advokater og advokatfuldmægtige, at e-learning eller lignende IT-baserede undervisningstilbud godkendes som obligatorisk efteruddannelse, hvis det faglige niveau, interaktionskrav og den tidsmæssige ramme kan dokumenteres.

Du kan læse bekendtgørelsen (BEK nr. 820 af 25/06/2010) ved at klikke her.

 

HVORDAN VED JEG, OM LEKTIONERNE HØRER INDEN FOR MIN FAGLIGE PROFIL?

Det er vigtigt, at du kan argumentere for, at der er en emnemæssig sammenhæng mellem de lektioner, du vælger, og din faglige profil. Falder lektionerne uden for din faglige profil, kan de ikke godkendes som obligatorisk efteruddannelse jf. Advokatsamfundet. Er du i tvivl, kan du læse mere om det i Sekretariatets "Vejledning om obligatorisk efteruddannelse" punkt 5 ved at klikke her.



HVEM HOLDER STYR PÅ MINE LEKTIONSPOINT?

Det gør vi! Når du har gennemgørt 3 lektioner inden for samme retsområde, sender vi en mail til dig med dit kursusbevis. Du kan altid se hvilke lektioner, som du har gennemført på din profil, så du kan hele tiden kan følge med i, hvor mange point du har optjent.
 


HVORDAN FÅR JEG MINE POINT?

Når du har gennemført tre lektioner med emnemæssig sammenhæng, sender vi en mail til dig med dit kursusbevis. 

 

HVOR MANGE LEKTIONER KAN JEG TAGE?

Så mange du vil! Der er kun to ting, du skal huske.

  • Du skal gennemføre tre lektioner ad gangen for få point. Når du har gennemført tre lektioner, skal du vælge tre nye lektioner næste gang.
  • Lektionerne skal have en emnemæssig sammenhæng med din faglige profil for at kvalificere som obligatorisk efteruddannelse.


 

HVORDAN KOMMER JEG I GANG?

Kom nemt og hurtigt i gang med at optjene dine point med disse tre trin!

  1. Dan dig et overblik over vores udvalg af lektioner inden for de retsområder, som er relevante for dig. Se en oversigt her
  2. Udvælg og gennemfør tre lektioner, du gerne vil tage
  3. Når du har gennemført lektionerne, sender vi dig en mail med dit kursusbevis.


 

ER DER EN TIDSFRIST FOR GENNEMFØRELSEN AF LEKTIONERNE?

Advokatsamfundet har ikke fastlagt en tidsfrist for gennemførelse af lektionerne, men vi anbefaler, at du gennemfører de tre lektioner inden for en overskuelig tidsramme, da du først får dine point, når alle tre lektioner er bestået.



HVAD GØR JEG, HVIS MIT ABONNEMENT UDLØBER, INDEN JEG NÅR AT GENNEMFØRE TRE LEKTIONER?

Du kan altid oprette et nyt abonnement. Det er helt uden binding og vil give dig mulighed for at tage det antal lektioner, du mangler, for at have tre gennemførte lektioner. Ønsker du ikke at oprette et nyt abonnement, men du mangler at gennemføre en lektion, kan denne også købes enkeltvis til 850 kr. per styk.

 

HVORDAN OPSIGER JEG MIT ABONNEMENT?

Du opsiger dit abonnement ved at kontakte os på tlf. 26 77 05 81 eller mail ejuc@juc.dk. Vær opmærksom på, om du ved opsigelse for eksempel kun har gennemført to ud af tre lektioner, da du ikke vil være i stand til at få dine point, før alle tre lektioner er bestået.

 

KAN I GARANTERE SAMME KVALITET PÅ ONLINE LEKTIONER SOM FYSISKE KURSER?

Det er en selvfølge, at oplevelsen vil være en anden online, end når du møder fysisk op til undervisning. Men vi har sørget for, at lektionerne præsenteres af landets fremmeste advokater, som ofte selv har ført eller været invovleret i pågældende retssager. 

 

ER LEKTIONERNE ERSTATNING FOR KURSER?

Du kan fortsat optjene point til obligatorisk efteruddannelse på både fysiske kurser på Axelborg (se udvalg her) og online lektioner. eJUC er ikke tiltænkt som en erstatning for kurser, men som et supplerende tilbud om at få indsigt i principielle domme på en nem og fleksibel måde.

Det giver dig muligheden for altid at have juridisk efteruddannelse lige ved hånden, hvor og hvornår det passer dig – helt uden fastlagte mødetidspunkter, transportomkostninger og -tid.

 

ER LEKTIONERNE RELEVANTE FOR SPECIALISTER?

Vi har på nuværende tidspunkt over 100 lektioner online og hele tiden flere på vej. Det betyder, at selv for dig, der beskæftiger dig med et relativt specifikt område, vil flere af vores lektioner være relevante.

 

KONTAKT TIL eJUC, HVIS DU HAR ANDRE SPØRGSMÅL

Hvis du har spørgsmål, tvivl eller kommentarer i forbindelse med lektionerne, sidder vi naturligvis altid klar til at hjælpe dig med at få mest muligt ud af eJUC.
Du kan kontakte os på tlf. +45 26 77 05 81 eller e-mail: ejuc@juc.dk

Du kan kontakte os på tlf. 26 77 05 81 eller mail ejuc@juc.dk.