PICCOLINE / PICCOLO - KØBENHAVN

PICCOLINE / PICCOLO -  KØBENHAVN
09.09.2021
Vi søger et livstykke af en Piccoline / Piccolo til vores kontor i København. Vi forventer, at du har en systematisk og struktureret tilgang til dagens kontoropgaver, som primært vil foregå ved computeren og over telefonen. Sætter du pris på en hverdag med mange bolde i luften og formår du at holde det store overblik med et smil på læben, så læs endelig videre!

 

Dine arbejdsopgaver

  • Håndtering af medlemmer både på skrift og telefonisk
  • Udsendelse af mails op til møder
  • Udsendelse af kursusbeviser og evalueringer
  • Registreringer af medlemmer
  • Opdatering i vores systemer (WebCRM, DynamicWeb)
  • Koordinering med vores facilitator
  • Ad hoc

 

Din profil

Arbejdet kræver, at du er yderst struktureret, detaljeorienteret og god til at bevare overblikket. Vi forventer, at du er skarp til at overholde deadlines, er mødestabil og har gode IT-kundskaber hvor Office-pakken er dit nøgleværktøj. Yderligere forventes det at du er serviceminded og villig til at yde en ekstra indsats.

Det er et plus hvis du har erfaring fra lignende stilling. Det er vigtigt, at du som person er positiv, smilende og udadvendt, samt har gode kommunikations- og samarbejdsevner og ikke er bange for at gribe telefonen. Det er en fordel at kunne de skandinaviske sprog.

 

Vi tilbyder

For os er det vigtigt at kunne arbejde målrettet samtidig med, at vi har et godt arbejdsmiljø. Et miljø hvor vi kender hinanden og føler os inspirerede. Du vil blive en del af en vækstvirksomhed, som er på en spændende rejse. En målrettet rejse, hvor vi har det sjovt sammen. Det er en del af vores DNA.

Vi tilbyder en mulighed for relevant erhvervserfaring i samspil med kompetente kollegaer i et fleksibelt og selvstændigt arbejdsmiljø, der bygger på gensidig tillid og respekt.

 

Er der et match?

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte HR & Executive Assistant:

Julie Staal Østergaard: +45 93 97 27 03

Send din ansøgning og CV til apply@juc.dk og skriv ”Ansøgning til Piccoline / Piccolo” i emnefeltet.

Vi ønsker tiltrædelse snarest muligt og holder derfor samtaler løbende. Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

 

Om os

JUC er en specialiseret kursus- og netværksvirksomhed, der blev etableret i 2001. Vi er førende på det danske marked, når det kommer til kurser, netværk samt konferencer målrettet til advokater, jurister, revisorer, ejendomsmæglere samt en lang række af professionelle fagfolk. Vi er over de sidste tre år vokset med 50% årligt og er nu repræsenteret i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland.

Til daglig holder vi til på Axelborg i hjertet af København, hvor størstedelen af vores arrangementer, kurser og netværksmøder afholdes i egne eksklusive lokaler og omgivelser.