Afhøringsteknik i praksis


– Som man spørger
 

Udbytte

von Eyben skriver i Procedurens 2. udgave, at afhøringen ofte foregår ”ved den vildeste improvisation”.

 

Gennem deltagelse i kurset, kan du gøre dit til at gøre von Eybens opfattelse til skamme. Du vil nemlig blive bedre til at forberede og gennemføre afhøringen, så den fremstår præcis og velovervejet samt fremmer din klients sag i retten.

 

Fra undervisning og praktisk procedørvirksomhed ved underviserne, at netop den mundtlige bevisførelse ofte er det, advokater finder sværest ved retsarbejdet. Forløbet er derfor tilrettelagt, så træning og teori går hånd i hånd.


Indhold

Koblingen mellem teori og praktik sikres ved, at undervisningen tager udgangspunkt i en realistisk sag om bestyrelsesansvar, hvor nogle i rollen som advokater afhører medgørlige og genstridige vidner og andre optræder som afhørernes rådgivningsgruppe.

 

I både teori og praksis øger vi dermed evnen og bevidstheden indenfor fx disse emner:
 

Emner er bla.:

  • Terlaus vindue – et hjælpemiddel til at fastlægge strategi og mål for afhøringen, udviklet af underviserne
  • At høre, hvad vidnet siger og spørge derefter
  • Improvisation efter sagens udvikling og modpartens afhøringer
  • Afhøringstraditioner og -filosofier
  • Afhøringens forløb, særligt om modafhøring
  • Spørgsmålstyper og hvornår de bør anvendes
  • Stemmeføring og kropssprog
  • Interaktionen mellem afhører og vidne på mikroniveauet
  • Vidnekontakten
  • Vidneafhøringens selvmål
  • Afhøringens unoder
  • Hvad må man og hvad må man ikke før, under og efter afhøringen.


Gennem rollerne får alle deltagere praktisk træning, og det lærte vil være anvendeligt i arbejdet efter kurset.

Afhøringen optages på video og det bliver derfor muligt at analysere også de mikroskopiske signaler i krop, sprog, stemmen og de enkelte udtrykselementer (prosodien), der får indflydelse på afhøringens forløb.

 

Stemningen vil være seriøs, munter, kollegial og behagelig.

 

 

Målgruppe

Undervisningen er tilrettelagt, så alle procedører, fra nybegynderen til den meget erfarne får et personligt udbytte af både den praktiske træning og den gennemgåede teori.

 

Materiale

Du får et kursuskompendium med en række korte teorielementer, praktiske tjeklister og litteraturreferencer.

Før kurset får deltagerne tilsendte bestyrelsesansvarssagen til læsning, og en del af holdet vil på forhånd få tildelt rollen som afhørende advokater med en tilhørende mindre forberedelsesopgave.


Kurset kan godkendes som obligatorisk efteruddannelse for advokater.

ER DU NYSGERRIG OG VIL VIDE MERE?

HOLD MIG OPDATERET

Skriv mig op

Kurset er afholdt. Vil du have besked, når der åbnes for tilmelding igen? Klik på ”Skriv mig op” herunder og udfyld felterne.

 

Skriv mig op

Lektioner

7

 

Mandag d. 8. juni 2020
Kl. 09:30 – 16:00

 

JUC

Axelborg

Vesterbrogade 4A

1620 København V

 

Pris Ekskl. Moms

4.995