Afvikling af ansættelsesforhold


– Tilpasning af virksomheden
 

Baggrund

Tilpasninger i virksomhedens medarbejderstab kan være relevant i både medgang og modgang.

Helt aktuelt gennem føres der reduktioner i en række virksomheder, og det er en situation, som forventeligt vil fortsætte i en periode. Men også opsigelser kan og skal håndteres bedst muligt, dels fordi der er et vist regelsæt, der skal følges, dels fordi det er ordentligt overfor medarbejderne, og dels fordi det ganske enkelt er vigtigt også for den virksomhed, der gennemfører opsigelserne.

 

Udbytte

På kurset får du bl.a.:

  • Viden om de gældende regler, således at du kan medvirke til et forløb, der ikke giver juridiske problemer undervejs eller efterfølgende
  • Dybere indsigt i de mange sideløbende overvejelser, man som virksomhed skal gøre sig både om håndtering, udvælgelse og kommunikation
  • En dybere forståelse af, hvor man typisk møder de største udfordringer, og hvordan de skal håndteres
  • Værktøjer til at imødegå indsigelser både mod processen og processens udfald
  • Overblik over de vigtigste skridt, overvejelser og faldgruber
  • Kendskab til de relevante regelsæt

 

Indhold

Kurset tager sit udgangspunkt i et tilpasningsforløb, hvor der sker opsigelser (herunder væsentlige vilkårsændringer) begrundet i virksomhedens forhold. Formålet er at komme rundt om de væsentligste temaer, der opstår i denne sammenhæng, både processuelt og materielt.


Emner er bl.a.:

  • Hvornår gælder de forskellige regelsæt?  Og hvor mange forskellige regler skal vi egentlig til at inddrage?
  • Er reglerne bare en belastning, eller kan vi få noget godt ud af dem?
  • Hvad skal vi tænke ind i processen, selvom det ikke er reguleret?
  • Kan vi få en god proces ud af en dårlig situation?
  • Hvad er vigtigst i forhold til de medarbejdere, der skal forlade os?
  • Hvad skal vi tænke på i forhold til de blivende medarbejdere?
  • Hvilke omkostninger skal vi budgettere med?
  • Skal vi regne andres reaktioner med ind?
  • Hvordan kommer vi videre?

 

Målgruppe

Kurset henvender sig til deltagere med en vis praktisk og/eller teoretisk baggrund indenfor HR og HR-jura. Vi vil gerne være praktiske og bygge videre på den viden og de erfaringer, der er i rummet.

 

Undervisningsform

Undervisningen er baseret på oplæg fra underviseren, men også i meget høj grad på

  • Dialog med deltagerne
  • Case
  • Dilemmaspørgsmål
  • Erfaringsudveksling
  • Kurset veksler mellem teori, praksis og caseløsning, og der er lagt stor vægt på udveksling af erfaringer mellem deltagerne og underviser

 

Materiale

Du får adgang til kursuspræsentationen og andet relevant materiale gennem JUC’s online materialeportal.


Kurset kan godkendes som obligatorisk efteruddannelse for advokater.

ER DU NYSGERRIG OG VIL VIDE MERE?

HOLD MIG OPDATERET

Skriv mig op

Kurset er afholdt. Vil du have besked, når der åbnes for tilmelding igen? Klik på ”Skriv mig op” herunder og udfyld felterne.

 

Skriv mig op

Lektioner

4,5

 

Tirsdag d. 27. oktober 2020
Kl. 09:30 – 13:30

 

JUC

Axelborg

Vesterbrogade 4A

1620 København V

 

Pris Ekskl. Moms

3.500

Course