Bestyrelsesansvar i finansielle virksomheder


Nye krav og tendenser i praksis 

 

Udbytte

På kurset får du overblik over de krav, der stilles til ledelsen i finansielle virksomheder via indblik i den finansielle regulering og Finanstilsynets praksis og retspraksis om bestyrelsesansvar.

 

Du får også et overblik over de rammer som danner grundlag for Finanstilsynets vurdering af de finansielle bestyrelser, og som danner grundlag for det ansvar bestyrelsesmedlemmer kan blive mødt med.



Indhold

Siden finanskrisen er der stillet ekstra skarpt på ansvaret og kompetencerne hos ledelsen i finansielle selskaber. Det har givet et øget fokus på bedømmelsen af bestyrelsesmedlemmers egnethed og hæderlighed, som forudsætning for at træde ind i finansielle bestyrelser.


Fra 1. januar 2017 er bestyrelsesuddannelse for nye bestyrelsesmedlemmer i finansielle selskaber blevet obligatorisk. Dette halvdagskursus erstatter ikke den uddannelse der forlanges af nye bestyrelsesmedlemmer, men det giver et overblik over de krav, der skal opfyldes. Samtidig kan det være anvendeligt for rådgivere og nøglepersoner, der er væsentlige bidragsydere, og som er i dialog med bestyrelse og direktion i banker og forsikringsselskaber. Kurset kan også tages af bestyrelsesmedlemmer der er tiltrådt finansielle bestyrelser inden 1. januar 2017, som ønsker et brush up på rammerne for bestyrelsesarbejdet.

Emner er bl.a.:

  • Juridiske rammer for bestyrelsens arbejde

  • Egnethed og hæderlighed – betydningen af øget fokus

  • Bestyrelsens opgaver og ansvar

  • Forståelse af forretningsmodellen

  • Risikovurdering

  • Fokus på regulering, herunder god skik (IDD), hvidvask og beskyttelse af persondata – hvad er bestyrelsens rolle?

  • Selvevaluering og uddannelse

  • Samspillet mellem EU-regler og nationale regler

  • Finanstilsynets praksis og retspraksis – før og nu

 

Målgruppe

Kurset henvender sig til interne og eksterne advokater og andre rådgivere, der beskæftiger sig med ledelsesregler i finansielle virksomheder, eller bestyrelsesmedlemmer, som ønsker et brush up på rammerne for bestyrelsesarbejdet.  

 

Materiale

Du får udleveret en kursusmappe indeholdende relevant kursusmateriale.

Kurset er godkendt som obligatorisk efteruddannelse for advokater.
 

Bestyrelsesansvar i finansielle virksomheder

Kurset er godt, da der er fokus på de helt konkret gældende forhold for pengeinstitutter m.fl.
– Charlotte Jensen, leder af bestyrelses- og direktionssekretariat, Arbejdernes Landsbank A/S.
Kursusdeltager, 2016.

Skriv mig op

Kurset er afholdt. Vil du have besked, når der åbnes for tilmelding igen? Klik på ”Skriv mig op” herunder og udfyld felterne.

 

Skriv mig op

Lektioner

4

 

Fredag d. 15. marts 2019

Kl. 09:30 – 13:30

 

JUC

Axelborg

Vesterbrogade 4A

1620 København V

 

Pris Ekskl. Moms

3.500

 

Hold mig opdateret