Bonus- og incitamentsordninger for medarbejdere


Udbytte

På kurset får du overblik over de forskellige muligheder, der er for incitamentsordninger med medarbejdere – både de aktiebaserede og kontantbaserede. Du får kendskab til de regler, der gælder for de forskellige bonus- og incitamentsprogrammer samt de fordele og ulemper, der er forbundet med disse. 

Du bliver i stand til at kunne håndtere de forskellige problemstillinger, der er knyttet til medarbejderes fratrædelse, og arbejdsgivers muligheder for at ændre i et eksisterende program.

 

Indhold

Der findes et stort antal forskellige incitamentsordninger; både aktiebaserede og kontantbaserede. Alle disse incitamentsordninger har deres særlige karakteristika samt fordele og ulemper. Når det skal besluttes, hvilket incitamentsprogram, der passer bedst til virksomhedens behov, er der flere problemstillinger, der skal overvejes – især i relation til ansættelsesret, selskabsret og skatteret.

På dette kursus sættes der fokus på de ansættelsesretlige problemstillinger, der er knyttet til udarbejdelse af incitamentsprogrammer samt de skattemæssige forhold, der er knyttet til de forskellige typer af incitamentsordninger.

Emner er bl.a.:

  • Hvilke typer problemstillinger knytter sig til udarbejdelsen af incitamentsordninger?

  • Hvilke fordele og ulemper er forbundet med det valgte program?

  • Hvilke relevante ansættelsesretlige problemstillinger knytter sig til incitamentsprogrammer – herunder særligt ved fratræden

  • Hvilke særlige skatteretlige problemstillinger knytter sig til de forskellige typer incitamentsprogrammer?

  • Særligt om exit-bonus og stay on-bonus

  • Kan virksomheden ændre i eksisterende programmer?

  • Hvordan kan incitamentsprogrammet implementeres?

 

 

Målgruppe

Kurset om bonus- og incitamentsordninger er målrettet jurister, advokater, arbejdsgivere, organisationsansatte og HR-medarbejdere eller andre, der beskæftiger sig med ansættelsesretlige problemstillinger. 

 

Materiale

Du får udleveret en mappe med kursuspræsentationen. Derudover får du adgang til relevant kursusmateriale på JUC’s online materialeportal.


Kurset kan godkendes som obligatorisk efteruddannelse for advokater. 

 



Glimrende vekselvirkning mellem de to undervisere. Begge formidler godt og klart med plads til improvisation.
– Tomas O. Berg, Advokat og Partner, Lou Advokatfirma.
Tidligere kursusdeltager
 

”Kurset var meget velstruktureret og gav et ganske fint overblik! Det indeholdt også gode og "sjove" curiosa-problemstillinger qua erfaringer fra tidligeres sager hos underviserne og deltagerne.”
– Anders Fugmann, Advokat, Dansk Industri
Tidligere kursusdeltager

Skriv mig op

Kurset er afholdt. Vil du have besked, når der åbnes for tilmelding igen? Klik på ”Skriv mig op” herunder og udfyld felterne.

 

Skriv mig op

Lektioner

7

 

 

Onsdag d. 11. september 2019
Kl. 09:30 – 16:00

 

JUC

Axelborg

Vesterbrogade 4A

1620 København V

 

Pris Ekskl. Moms

4.995

 

Hold mig opdateret