Compliance i Praksis


– Brug af compliance-værktøj i hverdagen

 

Grundet de skærpende omstændigheder omkring COVID-19 gennemføres dette kursus alene som live fjernundervisning.

 

 

 

Udbytte

Få inspiration til konkrete værktøjer til dit compliance-program, du kan tage med hjem til din arbejdsplads (offentlig og privat). Bliv klogere på den praktiske implementering af og de essentielle aktiviteter i et compliance-program. Med en bred erfaring fra hhv. finans-, rådgivnings-, pharma-, medico-, elektronik- og consumer goods-sektorerne giver underviserne dig indsigt i, hvordan den praktiske implementering af et compliance-program kan ske, uanset hvilken branche man arbejder i til hverdag. Underviserne har erfaring fra hhv. børsnoterede og familieejede virksomheder samt danske og amerikanske virksomheders tilgang til compliance, og har via JUC udbudt kurser i Compliance i en længere årrække og har stor erfaring hermed.

 

Indhold

Kurset har fokus på det praktiske arbejde med Compliance og vil inddrage deltagerne i konkrete cases samt diskutere deltagernes egne erfaringer med det daglige compliance-arbejde. Målsætningen er, at deltagerne får inspiration til konkrete værktøjer og erfaringsudveksling, der kan bruges i deltagernes egne virksomheder.

 

Deltagerne vil arbejde med følgende emner i løbet af kurset:

  • Tilgang til implementeringen af et risikobaseret compliance-program – hvordan ”sælges” et compliance-program til direktionen og bestyrelsen?
  • Etablering af mandatet
  • Hvad indeholder en god compliance-risikovurderingsproces (som led i et enterprise risk management program)? Se konkrete eksempler på compliance risk assessments
  • Konkrete eksempler og udfordringer ved nøgleaktiviteter for funktionen (f.eks. rådgivning, medarbejderundervisning og overvågning/kontrol)
  • Brug af LEAN-værktøjer i et complianceprogram
  • Hvordan håndterer man myndighedstilsyn?
  • Tips til en god forankring af compliance-funktionen

 

Målgruppe

Kurset er for dig, som enten skal implementere et compliance-program eller har behov for nye konkrete eksempler på de forskellige værktøjer under compliance-programmet.

 

Deltagere kan både være ansat i offentlige organisationer eller myndigheder, samt private virksomheder.


Kurset kan godkendes som obligatorisk efteruddannelse for advokater.

ER DU NYSGERRIG OG VIL VIDE MERE?

HOLD MIG OPDATERET

Skriv mig op

Kurset er afholdt. Vil du have besked, når der åbnes for tilmelding igen? Klik på ”Skriv mig op” herunder og udfyld felterne.

 

Skriv mig op

Lektioner

7

 

Onsdag d. 20. maj 2020
Kl. 09:30 – 16:00

 

Kurset gennemføres som direkte fjernundervisning i det angivne tidsrum.

 

Pris Ekskl. Moms

4.995