Corporate Governance – nye tendenser


– nyheder og anbefalinger inden for god selskabs- og fondsledelse
 

Baggrund

Komiteen for God Selskabsledelse har sendt nye anbefalinger i høring i 2020, der tager højde for, at flere af anbefalingerne, er blevet erstattet af ”hard law”, som følge af implementeringen af aktionærrettighedsdirektivet i dansk ret. Dog er der også kommet helt nye anbefalinger til bl.a. om bæredygtighed, selskabets overordnede formål dvs. ”purpose”, stemmerådgivere til investorer, brugen af rådgivere, medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer samt godkendelse af en skattepolitik.

 

Corporate governance er blevet en fast bestanddel af det at være børsnoteret, hvilket stiller øgede krav til både compliance-funktionen samt investor relation-afdelingen. Da anbefalingerne har status som en slags ”Best Practice”, er der mange af anbefalingerne, som med fordel kan anvendes af mindre ikke-noterede selskaber f.eks. anbefalingerne inden for områder såsom; bestyrelsessammensætning, evaluering, aflønning samt risikostyring.

 

Anbefalingerne om god fondsledelse er også nye. De indeholder 17 anbefalinger inden for områderne: Åbenhed og kommunikation, bestyrelsens opgaver og ansvar samt ledelsens vederlag. Formålet er at højne kvaliteten af bestyrelsesarbejdet i erhvervsdrivende fonde. Derfor er det helt afgørende at have kendskab til de nye anbefalinger, hvis bestyrelsesarbejdet i fonden skal professionaliseres. 

 

Udbytte

På kurset får du bla.: 

  • Viden om de nye anbefalinger om god selskabsledelse, herunder forslag til den praktiske håndtering af de nye anbefalinger
  • Indsigt i og forståelse for, hvilke anbefalinger der også kan anvendes i ikke-børsnoterede selskaber f.eks. i ejerledede virksomheder
  • Indsigt i praktiske værktøjer, som understøtter arbejdet med at professionalisere bestyrelsesarbejdet
  • Dybere indsigt i de nye anbefalinger for god fondsledelse samt forståelse for, hvordan anbefalingerne kan implementeres i praksis
  • Kendskab til konkrete værktøjer til at håndtere god fondsledelse i praksis,


Indhold

Emner er bla.:

  • Baggrunden for og relevansen af god selskabsledelse
  • Kort gennemgang af eksisterende anbefalinger
  • Uddybende gennemgang af nye anbefalinger
  • Fokus på bestyrelens opgaver og ansvar samt sammensætning
  • Formandskab og bestyrelsesevaluering
  • Bestyrelsesudvalg
  • Vederlag til bestyrelse og direktion
  • Risikostyring
  • Åbenhed og kommunikation i erhvervsdrivende fonde
  • Bestyrelens opgaver og ansvar i erhvervsdrivende fonde
  • Ledelsens vederlag i erhvervsdrivende fonde

 

Undervisningen inddrager aktivt kursusdeltagerne ved gennemgang af relevante cases, hvor deltagerne trænes i at identificere relevante problemfelter samt fremkomme med konstruktive løsningsforslag på baggrund af en grundig analyse.

 

Målgruppe

Kurset henvender sig til advokater, jurister, revisorer, embedsmænd og andre f.eks. kommunikationsrådgivere, som beskæftiger sig med erhvervslivets forhold.

 

Materiale

Du får adgang til relevant kursusmateriale på JUC’s online materialeportal. 


Kurset kan godkendes som obligatorisk efteruddannelse for advokater.

ER DU NYSGERRIG OG VIL VIDE MERE?

HOLD MIG OPDATERET

Skriv mig op

Kurset er afholdt. Vil du have besked, når der åbnes for tilmelding igen? Klik på ”Skriv mig op” herunder og udfyld felterne.

 

Skriv mig op

Lektioner

7

 

Onsdag d. 24. marts 2021
Kl. 09:30 – 16:00

 

JUC

Axelborg

Vesterbrogade 4A

1620 København V

 

Pris Ekskl. Moms

4.995

Course