Den nye huseftersynsordning
– De væsentligste ændringer
Baggrund
Med den nye huseftersynsordning fra 1. oktober 2020 har tilstandsrapporter og elinstallationsrapporter har fået nyt udseende og nye vurderingsskalaer for fejl og skader.
En af de største ændringer er, at det tidligere karaktersystem med K1, K2 og K3’er er blevet erstattet af farvebetegnelser.
Med de nye rapporter bliver bygningens tilstand klassificeret efter, hvor hurtigt de kritiske skader skal udbedres, mens farverne i elinstallationsrapporten oplyser eventuelle risici for brand og stød.
Indhold
På kurset gennemgår vi huseftersynsordningen med de nye tilstands- og elinstallationsrapporter og tilbud på ejerskifteforsikring samt gyldighedsperiode for de ”gamle” tilstands-og elinstallationsrapporter.
Vi vil blandt andet kigge på de nye vurderingsskalaer for fejl og skader – farvernes betydning m.v.
Emner er bla.:
- Nye tilstands- og elinstallationsrapporter
- Gyldighedsperiode for de tidligere tilstands- og elinstallationsrapporter
- Tilbud på ejerskifteforsikring
- Vurderingsskalaer for fejl og skader - herunder de nye farvebetegnelser og deres betydning
Målgruppe
Kurset er målrettet advokater, advokatfuldmægtige, jurister og andre, der ønsker at blive opdateret på den nye huseftersynsforordning og de tilhørende rapporter.
Materiale
Du får adgang til relevant kursusmateriale på JUC’s online materialeportal.
Kurset kan godkendes som obligatorisk efteruddannelse for advokater.