Digital projektering
– juridiske udfordringer og ansvar
Udbytte
Der er store produktionsmæssige fordele at hente ved en øget grad af digitalisering i byggeriet.
Dette heldagskursus handler om de juridiske udfordringer, den øgede brug af digitale hjælpemidler kan medføre, og hvilke løsninger, der er på dem.
Kurset har til formål at give en introduktion til, hvordan man manøvrerer uden om de udfordringer, de nye værktøjer giver, og hvordan man løser dem, når de opstår.
Indhold
Med de nye AB-regler er der nu taget højde for brugen af digital projektering, der efterhånden er blevet normen i et stort antal byggerier.
Emner på kurset er bla.:
- Oplæringsproblemer
- Digital projektering i det nye AB-system
- Samprojektering med rådgiver
- Arbejdsdokumenter og adgang til disse
- Rangorden
- Rettigheder
- Entreprenørens reaktionspligt
- Ansvarsforhold for hhv. teknisk rådgiver, entreprenør og bygherre
Målgruppe
Kurset er målrettet praktikere og rådgivere, der har berøring med byggeprojekter. Kurset er derfor relevant for bygherrer, entreprenører, advokater og jurister, der beskæftiger sig med byggeri.
Materiale
Alle deltagere får adgang til relevant kursusmateriale via JUC's online materialeportal.
Kurset kan godkendes som obligatorisk efteruddannelse for advokater.