E-sportsret – fra børneværelset til Royal Arena



Udbytte

På kurset får du som virksomhed eller interessent et indblik i e-sportens verden, herunder en dybere indsigt i sportens ”maskinrum”. Deltagerne opdateres ud i, hvad der er bestemmende for e-sportens nødvendige, kommercielle udvikling, ligesom en række juridiske problemstillinger inden for e-sporten behandles indgående, herunder særligt med fokus på immaterielle rettigheder. Formålet med kurset er at sætte deltagerne bedre i stand til at navigere inden for e-sporten, herunder eksempelvis med henblik på at blive bedre klædt på til at forhandle og indgå sponsoraftaler og samarbejder i øvrigt inden for e-sporten.

 

Baggrund

E-sport er som sådan ikke noget nyt fænomen. Genren/sportsgrenen/disciplinen (kært barn har mange navne) har eksisteret i mange år, men har inden for de seneste år opnået en helt ny form for anerkendelse og fokus i mere ”mainstream” kredse. For det meste er det imidlertid kendetegnende for dækningen, at e-sporten behandles overfladisk. De færreste er klar over, hvordan e-sportens verden i praksis er sat sammen, og hvilke juridiske problemstillinger som fylder mest for aktørerne inden for e-sporten.

Underviserne har begge indgående erfaring med e-sport. Nick Skovsen er General Counsel hos RFRSH, der indtil for nylig ejede Counter-Strike-holdet Astralis, og som arrangerer BLAST Pro Series, der hører til blandt verdens største Counter-Strike-turneringer. Søren Danelund Reipurth er ekspert i immaterialret og har indgående erfaring med at rådgive om e-sport og immaterialrettigheder.

 

Indhold

Emner er bla.:

  • E-sportslandskabet, herunder indbyrdes forskelle mellem de mest toneangivende spil;
  • Sport, idræt eller noget helt tredje?
  • Fokus på Counter-Strike, herunder revenue streams og primære aktører;
  • Immaterielle rettigheder inden for Counter-Strike (spillere, hold, turneringsarrangører, spiludviklere) samt håndhævelse;
  • Praktisk håndtering af immaterielle rettigheder inden for Counter-Strike;
  • Ambush marketing inden for e-sporten;
  • E-sportens største udfordringer - døgnflue eller evergreen?

 

Målgruppe

Kurset henvender sig til virksomheder, organisationer, jurister og interessenter i øvrigt, der har berøring med e-sport på den ene eller den anden måde. Kurset henvender sig også til ikke-jurister, og det er således ikke en forudsætning, at deltagerne har indgående kendskab til fx immaterialretten.

 

Materiale

Alle deltagere får udleveret en kursusmappe med relevant kursusmateriale.


Kurset kan godkendes som obligatorisk efteruddannelse for advokater.

Skriv mig op

Kurset er afholdt. Vil du have besked, når der åbnes for tilmelding igen? Klik på ”Skriv mig op” herunder og udfyld felterne.

 

Skriv mig op

Lektioner

4

 

 

Mandag d. 13. januar 2020
Kl. 09:00 – 12:30

 

JUC

Axelborg

Vesterbrogade 4A

1620 København V

 

Pris Ekskl. Moms

3.995

 

Hold mig opdateret