Entrepriseret kombineret med byggebranchens ABC


– Et forøget indblik i byggeprojektets faser og interessenternes incitamentstrukturer relateret til entrepriseret

 

Indhold

På dette kursus om samspillet mellem byggejura og den praksis, der foregår i projekteringen, tilbudsfasen og i opførelsen af byggeriet får du en grundig gennemgang af branchens opbygning, hvordan tingene foregår i praksis, og hvordan dette giver anledning til konflikter i forhold til byggejura. Kurset veksler mellem teori, praksis og caseløsning, og der er lagt stor vægt på udveksling af erfaringer mellem deltagerne og underviserne.

Emner er bl.a.:

  • Sammensætningen af byggebranchen og dens mange interessenter
  • Byggeriets faser, entreprisetyper og udbudsformer
  • Indblik i de forskellige interessenters (nogle gange konfliktfremmende) forskellige incitamentsstrukturer (KPI, nøgletal, løn- og bonussystemer)
  • Løbende brug af virkelige juridiske cases og relatering til eksisterende byggejura inden for området
  • Løbende relatering til forskellige personlighedstyper og tilpasset kommunikation til disse

 

Formål

Entrepriseretskurset gør dig i stand til, at du kan sætte dig ind i den byggebranche, som du skal agere i ved at gennemgå byggeriets faser, udbuds- og tilbudsfaser samt øge indblikket i hverdags- og incitamentsstrukturer hos de mange forskellige interessenter i branchen.

Du bliver klædt på til at forstå mekanismerne i byggebranchen, det sprog der snakkes og den forretningsmæssige praksis parterne har, ligesom især entreprenørers og leverandørers praksis uddybes. Du opnår dyb indsigt i, hvordan konflikten er opstået samt i de væsentligste risici og faldgruber ved byggejura vs. byggeri i praksis samt input til håndtering af forskellige interessentgrupper og persontyper.

 

Målgruppe

Kurset er målrettet advokater og jurister, der påtænker at specialisere sig inden for entrepriseret eller har mindre end 3 års erhvervserfaring inden for feltet. Det er et grundkursus med sigte, at du får minimeret antallet af unødige erfaringer på den hårde måde, men at tilsikre at du får et øget indblik i branchen og mekanismerne, der pågår.

 

Materiale

Du får udleveret en kursusmappe indeholdende relevant kursusmateriale og med følgende praksisnære tjeklister:

  • Grafisk illustration af byggebranchen
  • Liste med mest væsentligste parter inden for hver interessentgrupper og dermed også steder at søge supplerende viden
  • Modeller til brug ved spørgeteknik, der optimerer deltagernes evne til hurtigt at sætte sig ind i problematikken
  • Tjekliste med væsentligste 2016 ændringer til gældende byggejura


Kurset er godkendt som obligatorisk efteruddannelse for advokater.

ER DU NYSGERRIG OG VIL VIDE MERE?

HOLD MIG OPDATERET

Hold mig opdateret

Kurset er afholdt. Vil du have besked, når der åbnes for tilmelding igen? Klik på ”Skriv mig op” herunder og udfyld felterne.

 

Hold mig opdateret

Lektioner

7

 


Onsdag d. 22. marts 2017

Kl. 09:30 - Kl. 16:00

JUC 

Axelborg

Vesterbrogade 4A

1620 København V

 

Pris Ekskl. Moms

4.995

 

 


Onsdag d. 22. marts 2017

Kl. 09:30 - Kl. 16:00

JUC 

Axelborg

Vesterbrogade 4A

1620 København V

Course