Forhandling og spørgeteknik


– Spørgeteknik, kropssprog og psykologisk komfort
 

Baggrund

Dette er kurset hvor du får indsigt i, genopfrisket og/eller skærpet din viden og kompetencer indenfor den essentielle disciplin at få afdækket maksimal information i en forhandling.

 

Information, der skal bruges til at skabe og siden kræve merværdi – eller slet og ret bruges til at forlade forhandlingen til fordel for en Plan B (Best Alternative to a Negotiated Agreement).

 

Udbytte

Kurset både øger forståelsen og dimensionerne af hvorledes vi som mennesker aktiveres af hinanden i hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige retninger.

 

Hvorledes krop og sind spiller sammen og kan anvendes aktivt til at både understøtte samt modvirke uhensigtsmæssige tanker eller adfærd.

 

Kurset sætter fokus på vigtigheden af spørgeteknik såvel som præcisionen i og forskellen på at få svar eller få SVARET.

 

Vi ser også nærmere på, hvad vi eventuelt kan blive mødt af, som kan påvirke os selv i positiv og negativ retning og med denne indsigt tage større ejerskab til vores responsmekanismer.


Indhold

Kurset går tæt på de mange indflydelsesmarkører vi som mennesker influeres og stimuleres af, når vi interagerer med andre.

 

På kurset får du både indsigt i den gængse teori, ligesom vi arbejder med konkrete øvelser og praksis ift. spørgeteknik, brugen af kropssprog til justering af egen kontrolfølelsen, såvel som positiv indflydelse på andre – samt hvorledes begrebet psykologisk komfort kan anvendes aktivt.

 

Kurset er en højintensiv vekselvirkning mellem koncentreret teori, øvelser og dialog.

 

Kurset tager fat i flere lavpraktiske virkemidler til, hvorledes du som forhandler kan indtage rummet, forberede og sekventere spørgsmål mere effektivt samt brugen af det, som vi kalder præambler forud for spørgsmålene. Hvorledes åbner vi et møde, således at vi stimulerer maksimal samarbejdsvilje i den anden part og hvordan sikrer vi, at vi ikke selv udsættes for virkemidler, der får os til at tale mere – eller mindre – end godt er?

 

Emner er bl.a.:

 

  • Setting the stage for samarbejde
  • Spørgeteknik & præambler
  • Kropssprog – grundlæggende markører
  • Psykologisk komfort og vigtigheden heraf
  • Øvelser – start – midt – slut kurset | træning

 

Målgruppe

Alle, der forhandler selv eller på vegne af andre

 

Materiale

Du får adgang til relevant kursusmateriale på JUC’s online materialeportal. 

Da mange præsentationer desværre ender på en reol i et ringbind, har underviseren Mikkel Gudsøe samlet essensen af kurset i to konkrete ”laminerede” værktøjer, så kurset altid kan medbringes ”lige ved hånden” i form af Influence-O-meter™ og det grundige forberedelsesskema Prep-O-meter™.


Kurset kan godkendes som obligatorisk efteruddannelse for advokater.

ER DU NYSGERRIG OG VIL VIDE MERE?

HOLD MIG OPDATERET

Skriv mig op

Kurset er afholdt. Vil du have besked, når der åbnes for tilmelding igen? Klik på ”Skriv mig op” herunder og udfyld felterne.

 

Skriv mig op

Lektioner

8

 

Torsdag d. 24. september 2020
Kl. 09:30 – 17:00

 

JUC

Axelborg

Vesterbrogade 4A

1620 København V

 

Pris Ekskl. Moms

5.995