Iværksætterens juridiske rådgiver


Fra IP til exit

 

Baggrund

Vækstiværksættere har en anden profil en de fleste andre erhvervsklienter. Deres likviditet er stram. De er i sagens natur risikovillige. Deres organisation og virksomhedskultur er ofte løs. Potentialet for et stort tab eller stor gevinst er øget. Samtidigt er de i en fase, hvor der er et stort behov for juridisk rådgivning og bistand, herunder vedrørende imødegåelse af likviditetsproblemet via investeringer, warrants, mfl.; konflikter i teamet; beskyttelsen af immaterielle rettigheder; osv.

 

Når man spørger vækstiværksættere, hvad der – udover deres kommercielle løsning – er deres største udfordring, giver de erfaringsmæssigt en eller flere af følgende svar: manglende likviditet, problemer i teamet eller med investorer, problemer med at tiltrække de rigtige ansatte og samarbejdspartnere, problemer med at nå nye kunder, udfordringer med beskyttelse af immaterielle rettigheder, og bureaukrati. Alt sammen udfordringer, som deres juridiske rådgiver kan bidrage til at undgå eller løse.

 

 

Udbytte

Juraen kan ofte spænde ben for iværksætterens mulighed for at skabe succes fra start til exit. 

Dette kursus tager udgangspunkt i de hyppigste udfordringer, som iværksætteren møder, og det vil give redskaber til at løse dem, så du kan yde den bedste juridiske bistand. Dermed vil kurset spænde bredt, men med en rød tråd for dig, som yder, eller ønsker at yde juridisk bistand til klienten, som er iværksætter, eller går med iværksætter-drømme. 

 


Indhold

Kurset tager udgangspunkt i forskellige profiler på vækstiværksættere og de udfordringer, som de ofte møder. Formålet er at væbne rådgiverne til at håndtere dem.

 

På kurset får du bl.a. indsigt i:

  • Relevante selskabsretlige emner for iværksættere.
  • Måder at hindre samt løse konflikter i ejerkredsen.
  • De mest almindelige redskaber til likviditet (og også nogle mindre almindelige, så som crowdfunding og SAFE), deres fordele og ulemper, samt nogle praktiske problemstillinger.
  • Nogle ansættelsesretlige problemstillinger, herunder vedrørende incitamentsordninger og anvendelsen af konsulenter.
  • Hvordan vækstiværksættere kan komme ud over grænserne.
  • Hvordan vækstiværksættere kan planlægge den gode Exit.

 

Målgruppe

Målgruppen er advokater og andre juridiske rådgivere for iværksættere. Kurset forudsætter ikke forudgående praktisk erfaring, men en grundlæggende forståelse af selskabsretten og immaterialretten er en fordel.

 

Materiale

Du får adgang til relevant kursusmateriale på JUC’s online materialeportal. 


Kurset kan godkendes som obligatorisk efteruddannelse for advokater.

ER DU NYSGERRIG OG VIL VIDE MERE?

HOLD MIG OPDATERET

Hold mig opdateret

Kurset er afholdt. Vil du have besked, når der åbnes for tilmelding igen? Klik på ”Skriv mig op” herunder og udfyld felterne.

 

Hold mig opdateret

Lektioner

7

 

Dato

torsdag d 24. november 2022

Kl 09:30 - 16:00

Inkl. morgenmad og frokost


Axelborg
Vesterbrogade 4A
1620 København V


Pris Ekskl. Moms

5.995

 

 

Course