Kausalitet i personskadeerstatningsretten


Udbytte

Formålet med kurset er at afklare typiske probemstillinger og spørgsmål vedrørende kausalitet i forbindelse med personskadeerstatning. Der vil både blive fokuseret på kausalitetskravet i den almindelige erstatningsret og i de særlige erstatningsordninger for arbejdsskader i ASL og ordningen for patient- og lægemiddelskader i KEL.

På kurset får du bl.a.:

  • Viden til at tackle de udfordringer, som man møder ved behandling af kausalitetsproblemet i personskadeerstatningsretten
  • Dybere forståelse af, hvad det egentlig vil sige at bedømme kausalitet
  • En redegørelse for, hvordan de mange praktiske problemer med samvirkende skadesårsager håndteres
  • En redegørelser for, hvordan de mange (underbelyste) problemer med konkurrerende skadesårsager håndteres
  • Værktøjer til at håndtere det vanskelige sårbarhedsproblem
  • Indføring i den nyeste retspraksis
  • En redegørelse for de bevismæssige problemer ved at vurdere kausalitet – herunder hvordan medicinsk viden inddrages, og hvad medicinsk kausalitetsbedømmelse i det hele taget er


Indhold

Når sager om personskade skal afgøres, er det som oftest spørgsmålet om kausalitet mellem den indtrådte skade (eller tab) og den relevante hændelse, der giver anledning til problemer. Det gælder både i den almindelige erstatningsret og inden for de særlige erstatningsordninger for arbejdsskader og patient- og lægemiddelskader i henholdsvis Arbejdsskadesikringsloven og KEL.

Til trods for kausalitetskravets grundlæggende og praktisk meget væsentlige karakter er der mange uafklarede spørgsmål, der knytter sig hertil. Det gælder både det materielle indhold af kausalitetskravet og de mange bevismæssige problemer, der udspringer af det.

For det første er det uklart, hvad der kræves for at statuere kausalitet, når skadelidtes forudgående sårbarhed samvirker med den skadeudløsende hændelse. For det andet er det i dansk ret ikke blevet tilstrækkeligt belyst, hvordan de mange forskellige situationer med konkurrerende skadesårsager skal løses. For det tredje er det ikke klart, hvordan andre faktorer såsom graden af culpa og almene erstatningsretlige hensyn påvirker udlægningen af kausalitetskravet. For det fjerde er det uklart, hvilken betydning selve beskrivelsen af skadesforløbet har for kausalitetsbedømmelsen. Dette spørgsmål har stor betydning for kausalitetsbedømmelsen, idet det er beskrivelsen af skadesforløbet, der udgør selve grundlaget for den. For det femte er der en række problemer vedrørende kausalitet og bevis, der er uafklarede. Det gælder bl.a. det grundlæggende spørgsmål om fastlæggelse af bevistemaet for kausalitetsvurderingen, ligesom det er uklart, hvilke beviskrav der gælder, og hvilke beviskriterier der er relevante.

Emner er bl.a.:

  • Problemer med selve kausalitetskravet

    • Hvad betyder det at anvende nødvendighedsbetingelsen (conditio sine qua non-testen) som udgangspunkt for kausalitetsbedømmelsen?

    • Fordele og ulemper ved at anvende nødvendighedsbetingelsen i praksis

    • Hvad er hovedårsagslæren – og gælder den?

    • Hvordan løses problemerne med at anvende nødvendighedsbetingelsen i praksis?

  • Konkurrerende skadesårsager

    • Konkurrerende skadesårsager som et (meget) underbelyst problem

    • Sondringen mellem konkurrerende skadesårsager og samvirkende skadesårsager

    • De konkurrerende skadesårsagers forhold til begreberne om skadelidtes normalbaggrund og færdig skade

    • Nødvendigheden af at sondre mellem ansvarsbærende og kasuelle konkurrerende skadesårsager samt faktisk og hypotetisk årsagskonkurrence

    • Udtømmende gennemgang af de mange forskellige årsagskonkurrencesituationer med afklaring af, hvordan de løses i praksis

  • Problemer med kausalitetsbedømmelsen, når skadelidte er særligt sårbar (sårbarhedsproblemet)

    • Det særlige problem, når skadelidtes forudbestående sårbarhed gør, at skaden og/eller tabet bliver særlig stort

    • Opstilling af et ”sårbarhedsprincip” til løsning af problemet

    • Sårbarhedsproblemet ved bedømmelsen af kausalitet mellem handling og skade (realskadeleddet)

    • Sårbarhedsproblemet ved bedømmelsen af kausalitet mellem skade og tab (tabsleddet)

    • Sårbarhedsbedømmelsen ved fysiske og psykiske skader

  • Kausalitetskravets bevisproblem I: Fastlæggelse af rammen for bevisbedømmelsen

    • Hvad vil det egentlig sige at føre bevis for kausalitet?

    • Kausalitetskravets bevistema: de tre bestanddele

  •  Kausalitetskravets bevisproblem II: Kravene til beviset for, at der er kausalitet mellem handling/undladelse og skade/tab

    • Hvilken målestok vurderes beviset for kausalitet efter?

    • De erstatningsretlige krav til bevisets styrke (sandsynligheden for kausalitet)

    • Hvornår kan beviset for kausalitet anses for ført, selv om der ikke er den som udgangspunkt krævede sandsynlighed: muligheden for at ”udligne” sandsynlighedsunderskud ud fra normative betragtninger

    • Den medicinske kausalitetsbedømmelses indhold og betydning for den erstatningsretlige bevisbedømmelse

    • Det grundlæggende indhold af den medicinske kausalitetsbedømmelse

    • Konkrete kriterier af betydning for den medicinske kausalitetsbedømmelse

    • I hvilket omfang lægges medicinsk kausalitetsbedømmelse til grund af domstolene?

    • Hvilket problemer giver det, at domstolene i meget vidt omfang lægger vægt på medicinsk kausalitetsbedømmelse?

    • Bevisbyrde, herunder bevisbyrdens placering og omskiftelighed under sagen


Undervisningen består hovedsageligt i oplæg fra underviseren, men der vil være rig lejlighed til at stille spørgsmål og udveksle erfaringer.

 

Målgruppe

Kurset henvender sig til alle, der beskæftiger sig med erstatningsret, herunder særligt personskadeerstatningsret. Det kan f.eks. være advokater, dommere, forsikringsjurister, ansatte i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Ankestyrelsen m.v. 

 

Materiale

Du får udleveret en kursusmappe med relevant kursusmateriale – herunder udførlige power point-slides, der kan anvendes direkte i din efterfølgende håndtering af sager om personskade og kausalitet. 

Kurset kan godkendes som obligatorisk efteruddannelse for advokater.

Skriv mig op

Kurset er afholdt. Vil du have besked, når der åbnes for tilmelding igen? Klik på ”Skriv mig op” herunder og udfyld felterne.

 

Skriv mig op

OBS!

Få pladser tilbage

 

Lektioner

7

 

Onsdag d. 22. maj 2019
Kl. 09:30 – 16:00

 

Afholdes centralt i København

 

Pris Ekskl. Moms

4.995

 

Hold mig opdateret