Konference for erhvervsdrivende fonde


– Den årlige fondskonference 2021

 


Indhold

 

Den danske fondsmodel er unik og inspirerende og har vist sig som en attraktiv ejerform, når det kommer til at skabe robuste virksomheder og understøtte stabil og langsigtet ledelse.

Stærk vækst og overskud i det danske erhvervsliv har samtidig medført, at den samlede fondssektor har oplevet rivende udvikling, og at store summer er blevet kanaliseret over i de erhvervsdrivende fonde og uddelt til almenvelgørende formål. Med fondenes vækst og nedskæringerne i de offentlige budgetter, har fondene nu indtaget et endnu stærkere strategisk position iht. at løse aktuelle samfundsproblemer og sætte et markant aftryk på det danske samfund.

Fondenes spiller mao. en central og unik rolle både for erhvervlivet og stærke danske virksomheder men ikke mindst som bidragyder og stærk aktør i samfundsudviklingen og til udviklingsprogrammer inden for såvel forskning og uddannelse som kulturarv, sociale indsatser, integration, miljø mv.

De sidste 20 år er der imidlertid kun oprettet få erhvervsdrivende fonde i Danmark, og spørgsmålet er, om rammevilkårene, bl.a. skatter og afgifter, har gjort fondsmodellen uattraktiv som ejermodel.

Derfor sættes der på konferencen naturligt spot på fondenes rolle som fundament for stærke, robuste og stabile, danske virksomheder og det øgede filantropiske engagement i samfundsudviklingen fra de eksisterende danske erhvervsdrivende fonde. Her får du indsigt i den seneste lovgivning, retspraksis og myndighedernes fokusområder i det kommende år, samt analyser af vigtige juridiske og ledelsesmæssige udviklinger fra de førende forskere på området. Dertil kommer inspirerende indblik i strategier, værdier, projekter, views og holdninger fra nogle af de mest toneangivende fonde. 

 

Emner for årets konference er bl.a.:

  • Fondstilsyn i fremtiden
  • Nye juridiske udviklinger og afgørelser
  • Fondenes rolle i samfundet og erhvervslivet
  • Fokus på strategier og værdier
  • Aktuelle problemstillinger
  • Uddelinger
  • Fondsledelse
  • Beskatning
  • Cases fra toneangivende fonde

 

Udbytte

Du bliver opdateret på den seneste udvikling i fonde, den seneste lovgivning og fondenes fremtidige rolle i samfundet.

Aktuel viden, menings- og erfaringsudveksling har uvurderlig værdi for arbejdet med strategier, projektudvikling og synliggørelse af den værdi, som fondene bidrager med i deres daglige virke. Konferencen giver dig de nyeste tendenser og opdateringer fra både myndigheder, forskere og ledere i toneangivende danske fonde. Dermed udbygges din værktøjskasse med den seneste viden og erfaringer.

 

Målgruppe

Ansatte i fonde, rådgivere til fonde, interessenter eller professionelle, som arbejder med uddeling, forvaltning eller ansøgning af fondsmidler.

 


 

”Super god dag med varierede indlæg og høj faglighed. Som rådgiver for de erhvervsdrivende fonde er fondskonferencen en unik mulighed for at få indblik, overblik og faglig opdatering på et meget højt niveau. Jeg kan varmt anbefale deltagelse i fondskonferencen.”
– Kristoffer Hemmingsen, Director, Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
Tidligere kursusdeltager

ER DU NYSGERRIG OG VIL VIDE MERE?

HOLD MIG OPDATERET

Hold mig opdateret

Kurset er afholdt. Vil du have besked, når der åbnes for tilmelding igen? Klik på ”Skriv mig op” herunder og udfyld felterne.

 

Hold mig opdateret

Lektioner

7

 

Dato

torsdag d 2. september 2021

Kl 09:00 - 16:30

Inkl. morgenmad og frokostbuffet



Afholdes centralt i København

 

Pris Ekskl. Moms

5.795

Conference