Den succesfulde forhandler
– med fokus på forhandlinger inden for personale- og overenskomstområdet
Indhold
I en forhandling er det sin sag at opnå en fordelagtig aftale. Ved at lægge en velovervejet strategi forud for forhandlingen er du bedre stillet, næste gang du befinder dig i en svær forhandlingssituation.
Omdrejningspunktet på grundkurset er forhandlinger om individuelle ansættelser og kollektive overenskomster. Med afsæt i konkrete forhandlingssituationer gennemgås forskellige forhandlingsstrategier med særlig vægt på forhandlingsprincipper fra Harvard. Du opnår viden og praktiske værktøjer til at optimere win-win løsninger med ledere, medarbejdere, tillidsrepræsentanter, fagforeninger, arbejdsgiverforeninger og andre parter.
Emner er bl.a.:
-
Efficiente resultater i forhandling
-
Psykologiske mekanismers indvirkning på forhandlingsresultatet
-
Effektiv kommunikation
-
Skyggeforhandling – forhandlingens to spor
-
Ud af dødvande i forhandlinger
-
Spilteoretiske vinkler på forhandling – tillidens betydning
-
Rational choice-agenter og den menneskelige faktor i forhandlinger
Grundkurset foregår som en vekselvirkning mellem oplæg, træning og øvelser. Underviseren tager udgangspunkt i eksempler fra forhandlinger i Dansk Industri og andre virksomheder kombineret med teori og metode i forhandling.
Formål
Formålet med kurset er at øge dine forhandlingskompetencer i relation til individuelle ansættelser og kollektive overenskomster og derigennem højne kvaliteten og effekten af indgåede aftaler.
Målgruppe
Kurset er målrettet HR-konsulenter og chefer, advokater, jurister, konsulenter og sagsbehandlere i fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer, kommuner og andre, der ønsker at opkvalificere deres kompetencer inden for forhandling. Grundkurset forudsætter ikke forhåndsviden om forhandling.
Materiale
Du får udleveret relevant undervisningsmateriale på kurset.
Kurset kan godkendes som obligatorisk efteruddannelse for advokater.