Den nye hvidvasklov – de særligt vanskelige områder


Indhold

Den nye hvidvasklov træder i kraft d. 26. juni 2017, men mange spørgsmål er fortsat ubesvarede. Med afsæt i de områder, som er særlig vanskelige at håndtere i praksis, holder JUC et seminar, der sætter fokus på de helt centrale ændringer og betydningen for den finansielle sektor.

Mange forhold i den nye lov er lagt op til fortolkning, og der eksisterer i skrivende stund ikke en vejledning fra Finanstilsynet. På datoen for seminariets afholdelse vil det være muligt at konkretisere de sidste nye ændringer til loven, herunder de sidste tiltag og åbenstående poster. Fokus er, at du kan få klare svar, som kan omsættes direkte i arbejdet med at blive klar til loven træder i kraft ca. 1½ md. efter seminariets afholdelse.

Seminariet har flere overordnede temaer, hvor du får input fra både myndigheds-, rådgiver- og pengeinstitutside. Det er samtidig en sidste mulighed for at indgå i sparring med indlægsholdere og deltagere, der arbejder intensivt med området – og dermed få de sidste svar og den viden, det kræver at blive klar til den nye lov.
 

Emner er bl.a.:

  • Sidste nyt – overblik over ændringer og uklarheder og åbentstående poster ved den nye lov

  • Korrespondentbank forbindelser, og reel ejer begrebet fremadrettet

  • Sidste nyt om de højere bødestørrelser og hvordan man ud fra et risikoperspektiv håndterer de nye krav og sanktionsregler

  • Sidste nyt i kølvandet på afsløringen af, at danske banker har været brugt til at hvidvaske 7 milliarder kroner. Vi gør status over tiltag iværksat efter afsløringen, som nogle kommentatorer siger er den værste krise, der er overgået de danske banker siden finanskrisen

  • Minimumskrav

  • Politiske udsatte personer (PEP), herunder

    • Hvordan nærtstående til PEP’er skal behandles og hvordan kan/bør efterfølgende overvågning forgå?

    • Hvordan styres arbejdet med PEP ellers?

    • Gode råd og afklaring

  • Kundebegrebet – Hvad er en ’kunde’ i hvidvasksammenhæng? Der sættes spot på det det holistiske kundebegreb

  • Know Your Customer – validitet og hvordan du kan måle på kunder. Vi ser på redskaber, der kan bruges i hverdagen, så det fungerer og man kan vurdere kundens status

  • Klientkonto-problematik, herunder den mulige afskaffelse af samlekonti

  • Liv & pensionsselskab udfordringer og undtagelser ift. hvidvask

  • Advokater og banker – hvem har depechen?

  • Hvordan arbejder SKAT med sager, der indrapporteres, hvilke undersøgelser foretages og hvad sker der med de underretninger som indberettes? 

  • Dialog om Finanstilsynets redegørelse om hvidvask "Redegørelse for undersøgelse af danske bankers involvering i ”Panama-papers”-sagen" fra marts 2017


Formål

På seminariet får du indsigt i de særlige vanskelige problemstillinger og du får input til, hvordan du skal behandle dem i praksis. Målet er, at du får vinkler og værktøjer til at tilpasse forretningsgange og procedurer i egen organisation og kan leve op til den nye lov.

 

Målgruppe

Legal, compliance og øvrige relevante personer, der er ansat i pengeinstitutter, forsikringsselskaber, fondsmæglere, investeringsforvaltningsselskaber, forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

 

Materiale

Alle deltagere får udleveret relevant materiale.


Kurset er godkendt som obligatorisk efteruddannelse for advokater.

ER DU NYSGERRIG OG VIL VIDE MERE?

HOLD MIG OPDATERET

Skriv mig op

Kurset er afholdt. Vil du have besked, når der åbnes for tilmelding igen? Klik på ”Skriv mig op” herunder og udfyld felterne.

 

Skriv mig op

OBS!

Få pladser tilbage

 

Lektioner

7

 

 

Tirsdag d. 9. maj 2017
Kl. 08:30 – 15:00


Note: I kataloget, der udkom i marts, var kurset sat til kl. 08:3015:30. Det korrekte er kl. 08:3015:00 

 

JUC

Axelborg

Vesterbrogade 4A

1620 København V

 

Pris Ekskl. Moms

4.995

Course