Gæsteprincippet


Indhold

Det kan ofte være forbundet med meget store udgifter, når ledninger skal flyttes, og gæsteprincippet er helt centralt i forhold til betalingsspørgsmålet. På dette kursus får du en udførlig indføring i gæsteprincippet og de tilgrænsende områder. Gennemgangen indeholder bl.a. en pædagogisk beskrivelse af gæsteprincippet, men vil også fokusere på dets særlige udfordringer, faldgruber og afledte emner.

Der bliver anvendt praktiske eksempler med inddragelse af nyeste praksis fra administrative myndigheder samt domstolene. 

Emner er bl.a.:

  • Det ulovbestemte gæsteprincip og vejlovens gæsteprincip, herunder praktiske eksempler og gennemgang af den nuværende retsstilling. Der skabes et overblik over, hvad der generelt gælder i forbindelse med ledningsomlægninger, herunder bl.a. beskyttelsesforanstaltninger og skærpet tilsyn. Desuden gennemgås gældende ret i forhold til de krav, der stilles til fravigelse af gæsteprincippet ved frivillig aftale, herunder de indholdsmæssige krav der gælder til en sådan aftale.

  • Muligheden for at fravige gæsteprincippet ved ekspropriation med fokus på seneste praksis, herunder kravene til ekspropriationserstatning. 

  • Med udgangspunkt i den nuværende retsstilling og vores erfaringer med projektstyring, herunder teknisk projektledelse, kommer vi med konkrete anbefalinger til, hvordan forsyningsselskaber, kommuner og anlægsmyndigheder kan tilrettelægge daglig drift og sagsgange, så fremtidige konflikter undgås i videst muligt omfang


Formål

Du bliver på kurset rustet til at identificere og håndtere de mest centrale udfordringer, som gæsteprincippet giver anledning til. Desuden bliver du opdateret på seneste praksis af betydning for området. 

 

Målgruppe

Kurset er både målrettet jurister og ikke-jurister, der arbejder med ledningsretlige spørgsmål. Deltagerne kan f.eks. være fra kommuner, forsyningsselskaber eller anlægsmyndigheder. Det kan også være rådgivere som f.eks. advokater eller landinspektører.  

 

Materiale

Du får udleveret en kursusmappe indeholdende relevant kursusmateriale, herunder lovgivning for området samt domme og kendelser, der vedrører de berørte emner. 

Kurset kan godkendes som obligatorisk efteruddannelse for advokater.

ER DU NYSGERRIG OG VIL VIDE MERE?

HOLD MIG OPDATERET

Skriv mig op

Kurset er afholdt. Vil du have besked, når der åbnes for tilmelding igen? Klik på ”Skriv mig op” herunder og udfyld felterne.

 

Skriv mig op

Onsdag d. 22. august 2018
Kl. 09:30 – 14:00

 

JUC

Axelborg

Vesterbrogade 4A

1620 København V

 

Pris Ekskl. Moms

3.995

Course