Boliglejerettens 10 mest aktuelle emner


Indhold

På dette boliglejeretlige kursus får du et overblik og opsamling på de vigtigste områder inden for boliglejeretten i det seneste år – herunder markante afgørelser, afklaring omkring gråzoner, praksis i huslejenævn og boligret samt indsigt i de problemområder, som i praksis ofte har vist sig at give anledning til problemer og tvist.  

Du får en aktuel årlig lejeretlig opdatering, hvor der løbende refereres til praktiske eksempler, domme (også utrykte) og udelukkende nyt materiale fra gang til gang. Underviserne supplerer hinanden med deres baggrund som hhv. teoretiker og praktiker, hvilket giver godt udgangspunkt, da alle punkter belyses fra forskellige vinkler, så du ikke går glip af perspektiver inden for området.

Emner er bl.a.:

  • Ny lovgivning

  • Lejeaftalens indgåelse – herunder anvendelse af typeformularen og nyeste Højesteretspraksis herom (2014)

  • Mangler og vedligeholdelse – herunder lejers misligholdelsesbeføjelser og afgrænsningen af udlejers ansvar

  • Lejefastsættelse og regulering i storhuse – herunder praksis i huslejenævnene om fastsættelse af den omkostningsbestemte leje og anvendelse af boligreguleringslovens § 5, stk. 8, udokumenterede forbedringstillæg m.v.

  • Lejefastsættelse og regulering i småhuse og uregulerede lejemål – herunder bevisførelse i småhussager, ejendomsbegrebet

  • Brugsrettens overgang

  • Opsigelse og ophævelse – herunder huslejenævnets kompetencer i husordenssager, nyeste praksis vedr. betalingsmisligholdelser m.v.

  • Fraflytning – reklamation og omfang af istandsættelseskrav

  • Processuelle spørgsmål – boligrettens kompetencer, bevisanvendelse, lægdommere og skønsmænd

  • Nyheder i øvrigt – f.eks. om normtal, litteratur m.v.

 

Formål

Du bliver opdateret inden for en række udvalgte områder af boligretten på kurset – områder, hvor der er sket en betydelig udvikling i retstilstanden inden for de seneste år, og hvor der ofte begås fejl af praktikeren.

Du får overblik over den vigtigste retspraksis og markante afgørelser i 2016/17 samt klarhed over gråzoner omkring lejelovens og boligreguleringslovens mange ofte komplicerede regler, herunder reglerne om lejefastsættelser og lejereguleringer m.v. Du får indsigt i de seneste nyheder om nævnspraksis indenfor væsentlige områder f.eks. gebyrreglen, ind- og fraflytningsrapporter m.v.

 

Målgruppe

Kurset er målrettet jurister, advokater og andre, som jævnligt beskæftiger sig med boliglejeretten og ønsker at være fuldt opdateret på de vigtigste emner.

 

Materiale

Der udleveres en materialesamling med lovtekster og utrykte domme samt eventuelt links til andre relevante dokumenter og domme.

Kurset er godkendt som obligatorisk efteruddannelse for advokater. 
 



Fagligt dygtige undervisere, der kunne formidle budskaberne på en god måde.
– Gert Drews, advokat, Drews Advokatfirma.
Kursusdeltager, 2016.

ER DU NYSGERRIG OG VIL VIDE MERE?

HOLD MIG OPDATERET

Skriv mig op

Kurset er afholdt. Vil du have besked, når der åbnes for tilmelding igen? Klik på ”Skriv mig op” herunder og udfyld felterne.

 

Skriv mig op

Lektioner

7

 

Tirsdag d. 21. november 2017
Kl. 09:30 - 16:00

 

JUC

Axelborg

Vesterbrogade 4A 

1620 København V

 

Pris Ekskl. Moms

4.995