Byggeriets forsikringer
Udbytte
På kurset i byggeriets forsikringer får du et konkret og praktisk anvendeligt indblik i, hvad du ikke har råd til at ignorere – og hvordan du kan gøre overblikket over de forsikringsmuligheder, der er i byggeriet, til en reel indtægtskilde.
Du rustes til at optimere dit valg af forsikringer og forstå mulighederne til fulde i dem, du allerede har, hvormed du minimerer din risiko i forbindelse med kontraktindgåelse og rådgivning m.m. – og det er vigtigt, for der er mange penge på spil!
Du rustes også til at kunne undgå de vigtigste og hyppigste faldgruber. Du får et grundlæggende overblik over entrepriseforsikring, forsikring og risiko ved byggeri. På kurset tages udgangspunkt i de forsikringsmuligheder og -regler, der er i byggeriet. På basis af regler og konkrete sager får du vurderet dem alle – og giver dig for hvert produkt fem håndfaste og gode grunde til, at du bør overveje lige netop denne forsikringsmulighed nøje.
Indhold
Det rette valg af forsikringsprodukter er af afgørende økonomisk betydning. Et utilstrækkeligt eller usmart forsikret byggeprojekt kan kaste dig ud i udmarvende sager og påføre dig væsentlige økonomiske tab. Masser af sager opstår, fordi entreprenører ofte ikke kender nok til forsikringer; hvilke forsikringsmuligheder er der, og hvilke muligheder giver de tegnede forsikringer ?
Et byggeprojekt er udsat for utallige risici, og det er oftest afgørende, at der tegnes en entrepriseforsikring med de optimale og rette dækningsområder – og at denne suppleres med relevant mix af ansvarsforsikringer. På dette kursus om forsikringer i byggeriet lærer du, hvordan du som praktiker – advokat, bygherre, entreprenør, ingeniør eller anden rådgiver kan undgå unødvendige økonomiske tab på grund af manglende forsikringsdækning og viden om de forsikringer, du har.
Emner er bl.a.:
- Entrepriseforsikring
- All Risk-forsikring
- Professionel ansvarsforsikring
- Projektansvarsforsikring
- Erhvervs- og produktansvarsforsikring
- Obligatorisk byggeskadeforsikring
- Brand- og stormskadeforsikring
Målgruppe
Kurset er målrettet advokater, bygherrer, entreprenører, ingeniører og andre rådgivere, der dagligt har behov for at være bekendt med byggeriets forsikringer – og ikke ønsker unødvendige økonomiske tab og retssager.
Materiale
På kurset udleveres en mappe med relevant materiale.
Kurset er godkendt som obligatorisk efteruddannelse for advokater.
”Rigtigt godt kursusmateriale”
– Claus Pedersen, jurist hos Bo-Vest, Boligsamarbejdet på Vestegnen.
Tidligere kursusdeltager.
”Meget direkte og konkret. Mange konkrete eksempler”
– Martin Skou Heidemann, CEO hos Skou Gruppen A/S .
Tidligere kursusdeltager.