Ejerskifteforsikringer med baggrund i den sidste bekendtgørelse


– De mest aktuelle emner

Indhold

På kurset i ejerskifteforsikringer og krav mod beskikkede bygningssagkyndige får du en grundig og helt aktuel indføring i grundlaget for ejerskifteforsikringen og dens muligheder og problemstillinger. Klaus Rasmussen og Simon Heising sørger for, at du får bedre grundlag for at rådgive om dels tegning af ejerskifteforsikring ved køb af fast ejendom og dels ejerskifteforsikringens dækning.

På kurset får du endvidere en gennemgang af nyeste praksis vedrørende krav mod beskikkede bygningssagkyndige, der har udarbejdet tilstandsrapport.   

Emner er bl.a.:

  • Gennemgang af nyeste praksis ved Ankenævnet for Forsikring og domstolene vedrørende ejerskifteforsikringen – herunder vedrørende: 

    • Hvornår er der krav på dækning af advokatudgifter ved Ankenævnet for Forsikring?

    • Hvornår er der krav på dækning af udgift til teknisk rådgiver ved Ankenævnet for Forsikring? 

    • Policeforbehold (forsikringsselskabets muligheder for at indskrænke dækningen i forhold til minimumsbekendtgørelsen)

    • Hvornår et forhold er således anført i tilstandsrapporten, at ejerskifteforsikringen ikke dækker

    • Forældelse

    • De nye afskrivningstabeller

    • Dækning af skimmelsvamp 

    • Beregning af selvrisiko ved ulovlig el

    • Tagets levetid

  • De særlige forhold, man skal være opmærksom på, ved håndtering af sager mod Garantifonden efter konkursen i Husejernes Forsikring (Gable Insurance)   

  • Dispute Management i forhold til et ejerskifteforsikringsselskab – herunder hvordan en sag ved Ankenævnet for Forsikring bør håndteres

  • Brug af allonger til tilstandsrapporten – herunder spørgsmålet om hvorvidt der bør afgives sælgergaranti eller udfærdiges allonge og konsekvensen heraf i forhold til dækningen på ejerskifteforsikringen

  • Hvordan køberrådgivning spiller sammen med den bygningssagkyndiges ansvar

  • En gennemgang af nyeste domspraksis vedrørende krav mod beskikkede bygningssagkyndige samt en gennemgang af nyeste praksis fra klagenævnet 

 

Formål

Du får belyst de mest aktuelle forhold i forbindelse med rådgivningen om tegning af ejerskifteforsikring ved køb af fast ejendom samt rådgivning i forbindelse med krav mod beskikkede bygningssagkyndige, der har udarbejdet en tilstandsrapport. 

 

Målgruppe

Kurset er målrettet advokater, øvrige jurister, sagsbehandlere og andre, som beskæftiger sig med reglerne for Huseftersynsordningen – herunder især reglerne vedr. ejerskifteforsikringer og bygningssagkyndiges ansvar.

 

Materiale

Du får udleveret en kursusmappe indeholdende relevant kursusmateriale.

Kurset er godkendt som obligatorisk efteruddannelse for advokater.

ER DU NYSGERRIG OG VIL VIDE MERE?

HOLD MIG OPDATERET

Hold mig opdateret

Kurset er afholdt. Vil du have besked, når der åbnes for tilmelding igen? Klik på ”Skriv mig op” herunder og udfyld felterne.

 

Hold mig opdateret

Lektioner

7

 

Dato

torsdag d 15. december 2022

Kl 09:30 - 16:00

Inkl. morgenmad og frokost


Axelborg
Vesterbrogade 4A
1620 København V


Pris Ekskl. Moms

5.995

 

 

Course