Inkasso for specialister


- Komplekse og aktuelle emner

 

Udbytte

 

Formålet med dette kursus er at udfordre og opdatere den letøvede eller mere erfarne inkassopraktiker på sidste nyt samt de seneste tendenser på inddrivelsesområdet.

Kurset vil også give et generelt brush up på praksis og regler på inddrivelsesområdet, herunder retningslinjerne for registrering i RKI, pålæggelse af gebyrer, håndtering af indsigelser mv.

Endelig vil kurset også have fokus på det forsat voksende område inden for håndtering af inddrivelse på leasing- og lånefinansieringsområdet.

 

Indhold

 

På dette kursus fokuserer vi på en række af de mest komplekse og aktuelle emner på inddrivelsesområdet. Derfor vil emnerne blive opdateret, når vi nærmer os afholdelsesdatoen.

 

Emner kan bl.a. være: 

 

  • Opgørelse af nødlidende fordringer, herunder ift. forrentning, forældelse mv., i lyset af et øget fokus på den finansielle branches håndtering af nødlidende fordringer som følge af en række konkrete sager
  • Brugen af frivillige forlig/skylderklæringer, herunder de særlige krav, der stilles til frivillige forlig, som indeholder en aftale om afdragsordning
  • Fokus på gebyrer og de særlige regler, der gælder for forrentning af disse
  • Håndtering af nødlidende leasingengagementer: både ift. sikring af aktiver samt håndtering af restfordringen efter tilbagetagelsen
  • Håndtering af misligholdte kreditkøbekontrakter med ejendomsforbehold, gældsbreve med underpant i løsøre, koblede kreditkøb mv.
  • Nyeste praksis fra domstolene på inkassoområdet, herunder ift. udlæg, inkassosalærer, politifremstillinger mv.
  • Hvad kan man i 2023 foretage udlæg i?
  • Digital kommunikation med skyldner
  • Praksis for registrering i RKI og andre kreditoplysningsbureauer

 

Målgruppe

 

Kurset er rettet til alle, der sidder med inkassosager, herunder juridiske sagsbehandlere, advokatsekretærer, advokatfuldmægtige, advokater, virksomhedsjurister, bogholdere, ansatte i debitorafdelinger, medarbejdere fra inkassoafdelinger mv.

Også medarbejdere i finansierings- leasing- og andre finansielle virksomheder, der håndterer inddrivelse, kan få et godt udbytte af kurset.

Endelig er kurset også relevant for tidligere års deltagere på JUC’s Inkasso for specialister, da der bliver fokuseret på nye emner og problemstillinger.

 

Materiale

 

Du får udleveret en mappe med kursuspræsentationen. Mappen indeholder også relevant retspraksis fra inddrivelsesområdet, både trykt som utrykt.  

Derudover får du adgang til relevant kursusmateriale på JUC’s online materialeportal.


Kurset kan godkendes som obligatorisk efteruddannelse for advokater.

ER DU NYSGERRIG OG VIL VIDE MERE?

HOLD MIG OPDATERET

Hold mig opdateret

Kurset er afholdt. Vil du have besked, når der åbnes for tilmelding igen? Klik på ”Skriv mig op” herunder og udfyld felterne.

 

Hold mig opdateret

Lektioner

7

 

Dato

torsdag d 2. februar 2023

Kl 09:30 - 16:00

Inkl. morgenmad og frokost


Axelborg
Vesterbrogade 4A
1620 København V


Pris Ekskl. Moms

5.995

 

 

Course