Den succesfulde procedure


– vind rettens øre med klar tale og retorik
 

Baggrund

Den succefulde procedure gør faktum, jus og argumentation forståelig, vedkommende og overbevisende for dommersædet.

 

Indholdet skal derfor være relevant, velstruktureret og sansevækkende. Fremførelsen giver teksten eller improvisationen liv med en god stemme, en tydelig udtale og en varieret brug af de prosodiske virkemidler: tryk, tonegang, pausering, tempo, styrke, klang og rytme.

 

Prosodi og retorik kan ikke vinde den dårlige sag, men en dårlig prosodi og retorik kan tabe den gode.

 

Udbytte

Deltagerne får redskaber og inspiration til følgende:

  • Opbygge proceduren efter formål og situation
  • Udnytte prosodiens elementer
  • Træne og opvarme stemme og artikulation
  • Forberede sig på proceduresituationen
  • Improvisere replik og duplik
  • Fremføre manuskript eller improvisation levende og ubesværet


Indhold

Deltagerne modtager før kurset en retssagscase, inklusive en skreven procedure, og løser en mindre forberedelsesopgave..

 

Med varierede undervisningsmetoder føres holdet igennem disse emner og aktiviteter:

  • Opvarmning og træning af stemmen, artikulationen og sproget
  • Den levende fremførelse, der vinder rettens øre, med videooptagelse og gennemgang
  • Den improviserede replik og duplik
  • Workshop om proceduremodeller og sproglige virkemidler
  • Den improviserede procedure
  • Erfaringsopsamling og dagens erkendelser

Øvelser og erfaringer perspektiveres med teori og empiri fra fx retsretorik, udtrykspædagogik, kommunikationspsykologi og personlige erfaringer.

 

Målgruppe

Kurset er målrettet advokater, der møder eller ønsker at kvalificere sig til at møde for retten. Der er plads og rum for alle erfaringsniveauer.

 

Undervisningsform

Kurset gør brug af de metoder, der passer til emnet og de enkelte delemner:

 

  • Praktiske øvelser for at træne fremførelsen
  • Stemmetræning for at udvikle instrumentet
  • Dialog for at udvikle spektret af procedurens muligheder

 

 

De enkelte øvelser og aktiviteter bygger på mange års undervisning i jura, retsretorik, speak og ledelseskommunikation.

 

Der sondres i forløbet mellem divergente og konvergente faser for at sikre en effektiv erfaringsudveksling og idéudvikling. Atmosfæren vil i øvrigt være intens, effektiv, behagelig og munter.

 

Materiale

Du får adgang til relevant kursusmateriale på JUC’s online materialeportal. Stemmetræningsprogram uddeles på holdet.


Kurset kan godkendes som obligatorisk efteruddannelse for advokater.

ER DU NYSGERRIG OG VIL VIDE MERE?

HOLD MIG OPDATERET

Hold mig opdateret

Kurset er afholdt. Vil du have besked, når der åbnes for tilmelding igen? Klik på ”Skriv mig op” herunder og udfyld felterne.

 

Hold mig opdateret

Aktiviteten er udsolgt. Skriv dig hurtigt og nemt på ventelisten og kom foran, hvis der bliver en plads ledig.

 

Lektioner

7

 

Dato

tirsdag d 31. august 2021

Kl 09:30 - 16:00

Inkl. morgenmad og frokost


Axelborg
Vesterbrogade 4A
1620 København V


Pris Ekskl. Moms

5.795

 

 

Course