Vidneforklaringer og bias i bevisvurderingen


 

Hvordan vurderer vi troværdighed af vidner, mistænkte og sagens beviser?

 

 

OBS! Der er få pladser tilbage på dette kursus. Der er ledige pladser til kurset den 16. marts, som du kan tilmelde dig HER

 

 

Baggrund
 

Herning 2010; et vidne placerer Jan tidsmæssigt et sted, der ikke hænger sammen med Jans forklaring og han bliver siden varetægtsfængslet for drabet på Maria. Sagen udvikler sig og man finder den rigtige gerningsmand og Jan bliver frikendt – efter at være blevet hængt ud i medierne og været under massivt pres fra politiet. Ung kvinde meldes savnet efter en bytur. Hun er væk i tre måneder indtil hun bliver fundet i en sø – dræbt! Vi kender alle den tragiske historie om Emilie Meng, der efter en bytur aldrig når hjem. Hvad er det der gør at nogle sager aldrig opklares? Hvordan vurderer vi og hvorfor fejlvurderer vi vidner og mistænktes troværdighed. Ser vi det vi rent faktisk tror vi ser? Hvor påvirkelige er vi som mennesker? Hvor gode vidner er vi egentlig?

Det har aldrig været mere relevant og vigtigt at opdatere vores vidne-psykologiske kompetence samt diskutere og træne vores kapacitet til kritisk tænkning.

 

Udbytte

 

På kurset får du bl.a.:

 

  • Viden om vidnepsykologiske mekanismer således at du kan foretage mere kvalificeret troværdighedsvurderinger af vidner og mistænkte.
  • Viden om nuværende og historiske interviewmetoder
  • Viden til at kunne identificere mulig bias i sagsmaterialet og dermed kunne påpege fejlkilder, der kan give beviset sin rette værdi.
  • Værktøjer til at håndtere din daglige juridiske sagsbehandling med større fokus på at kunne identificere de blinde vinkler i sagen.
  • Overblik over de mest gængse fejlkilder i beslutningsprocessen

 

Indhold

 

På dette kursus gennemgår vi den seneste vidnepsykologiske forskning indenfor håndteringen af såvel vidner som mistænkte. Hvordan vurderes troværdighed og hvilken betydning har disse fortolkninger i en retslig kontekst. Hvad ligger bag fejlkilder der kan ligge bag nogle af de kritiske beslutninger eller manglende beslutninger, der er taget op til, under eller efter en sag. Hvordan påvirker den indledende vurdering den efterfølgende sagsbehandling, og i sidste ende udfaldet af sagen. Du vil lære at identificere udvalgte af disse fejlkilder hos såvel dig selv som i sagsmaterialet. Herudover vil du være i stand til at kunne vurdere troværdigheden af vidner og mistænkte på en mere kvalificeret baggrund.

 

Emner er bl.a.:

 

  • Vidnepsykologi
  • Troværdighedsvurderinger
  • Historisk og nutidig afhøringsmetodik i et nationalt som internationalt perspektiv.
  • Beslutningspsykologi
  • Juridisk bevisvurdering
  • At arbejde i usikkerhed
  • Det refleksive mindset
  • Kritisk tænkning
  • Heuristikker (mavefornemmelse)
  • Bias
  • Systematik og struktur

 

Alt sammen sat ind i en nutidig kontekst med eksempler fra vores verden omkring os!

 

Målgruppe

 

Kurset henvender sig til alle, der i deres sagsbehandling har at gøre med vidner eller mistænkte og ønsker en større bevidsthed om egne fejlkilder og baggrunden for deres troværdighedsvurderinger med henblik på optimering af beslutningsprocessen i bevisvurderingen.

Der er tale om et specialkursus indenfor beslutnings- og vidnepsykologien.

 

Undervisningsform

 

Der vil primært være tale om dialogbaseret undervisning og case arbejde. Der er lagt stor vægt på udveksling af erfaringer og viden deltagerne og underviserne imellem.

 

Materiale

 

Du får udleveret en mappe med kursuspræsentationen. Derudover får du adgang til relevant kursusmateriale på JUC’s online materialeportal.

 

Der er tale om at I får adgang til den anvendte præsentation samt udvalgt artikler der behandler emnerne. Disse vil ofte være på engelsk, da emnet ikke er intensivt forsket i en dansk kontekst. Der vil være mulighed for at der kan tilgå yderligere materiale hvis der opstår diskussioner eller særlig interesse for enkelte emner under kurset.


Kurset kan godkendes som obligatorisk efteruddannelse for advokater.

ER DU NYSGERRIG OG VIL VIDE MERE?

HOLD MIG OPDATERET

Hold mig opdateret

Kurset er afholdt. Vil du have besked, når der åbnes for tilmelding igen? Klik på ”Skriv mig op” herunder og udfyld felterne.

 

Hold mig opdateret

OBS!

Få pladser tilbage

 

Lektioner

7

 

Dato

onsdag d 1. december 2021

Kl 09:30 - 16:00

Inkl. morgenmad og frokost


Axelborg
Vesterbrogade 4A
1620 København V


Pris Ekskl. Moms

6.995

 

 

Course