Lokalaftaler og kutymer


Udbytte

Kurset i lokalaftaler og kutymer giver dig et samlet overblik over rammerne for lokale aftaler, som er en central del af den kollektive arbejdsret, der ofte overses. 

Du får bl.a.:

  • Viden til juridisk at håndtere de spørgsmål og dilemmaer, der kan opstå, når lokale aftaler indgås, leves, fortolkes og opsiges både på det private og offentlige arbejdsmarked

  • Overblik over både den helt aktuelle men også til tider noget ældre praksis, som dog stadig er relevant

  • Erfaringsudveksling med andre inden for området

 

Indhold

Lokale aftaler på den enkelte arbejdsplads har fået en fremtrædende rolle i overenskomstsystemet – både på det private og offentlige arbejdsmarked. Den danske arbejdsmarkedsmodel bliver ofte solgt på, at løn- og arbejdsvilkår ikke fastsættes politisk, men aftales gennem kollektive aftaler, som indgås tæt på de virksomheder, hvor arbejdet udføres. Og de centrale overenskomstparter giver mere rum til lokale forhandlinger end tidligere. Lokalt indgås aftaler om løn, arbejdstid, fridage, betalt frokostpause, rettigheder til uddannelse osv. – listen er lang.


Men hvem er de lokale aftaleparter, hvad er spillereglerne for lokale forhandlinger og hvordan kommer man ud af en lokal aftale? Hvorfor dog indlade sig på lokale aftaler og ikke bare lade HR-afdelingen udarbejde en ensidig personalepolitik? Og hvornår bliver medarbejdere og virksomheder bundet af en kutyme, som end ikke er nedskrevet?


Det er nogle af de spørgsmål, som bliver rejst på dette kursus.

 

Emner er bl.a.:

  • Hvad er en lokalaftale, en personalepolitik og en kutyme?

  • Hvad kan man aftale lokalt – i almindelighed og særlige eksempler fra private og offentlige overenskomster?

  • De lokale aftaleparter og deres aftalekompetence

  • Lokale aftalers form

  • Lokale aftalers indhold og fortolkning

  • Brud på lokale aftaler

  • Kutymebegrebet

  • Lokalaftalers skæbne ved overenskomstfornyelser

  • Opsigelse og ophør af lokalaftaler og kutymer

 

Målgruppe

Kurset i lokalaftaler og kutymer er målrettet advokater, jurister, organisationsansatte, administrative medarbejdere, HR-medarbejdere mv., der arbejder med kollektiv arbejdsret eller har interesse for emnet. 

 

Materiale

Du får udleveret en mappe med kursuspræsentationen. Derudover får du adgang til relevant kursusmateriale på JUC’s online materialeportal.


Kurset kan godkendes som obligatorisk efteruddannelse for advokater.

Skriv mig op

Kurset er afholdt. Vil du have besked, når der åbnes for tilmelding igen? Klik på ”Skriv mig op” herunder og udfyld felterne.

 

Skriv mig op

Lektioner

7

 

 

Onsdag d. 30. januar 2019
Kl. 09:30 – 16:00

 

JUC

Axelborg

Vesterbrogade 4A

1620 København V

 

Pris Ekskl. Moms

4.995

 

Hold mig opdateret