Miljøkonferencen 2022

Miljøkonferencen 2022

- Miljørettens principper under kraftige klimaforandringer


 

Udgangspunktet for konferencen

Miljøretlige problemstillinger er mere presserende i samfunds- og erhvervsudviklingen end nogensinde.

Klimaproblematikken er en altdominerende faktor, der ændrer spillereglerne og retsprincipper på miljø- og energiområdet radikalt, hvor klimahensyn ofte står i direkte kontrast til traditionelle miljømæssige og økonomiske hensyn.

Den stærke udvikling i byggeri, energi- og infrastrukturprojekter aktualiserer samtidig en lang række miljømæssige problemstillinger og tvister, herunder spørgsmål om habitater, forurening af jord, luft og vand, samt skarpere miljøkrav til landbrug, industri, byggeri, forsyning og byudvikling.

En række spektakulære miljøsager har sat disse retsprincipper på spidsen, f.eks. forløbet om Lynetteholmen, Fælledby, Baltic Pipe, Energiøen, store sager om vindmølleparker f.eks. Thorup Slette, foruden om forurening af vandmiljøet som f.eks. PFOS, - sager der bliver afgørende for udviklingen i retspraksis og miljøprocesser i en afgørende brydningstid for klimaet og miljøet.
 

Formål

Konferencen sætter fokus på de miljøretlige dilemmaer, der er højaktuelle og afgørende i retspraksis gående fremad.

Her får du den nyeste viden og de skarpeste analyser på problemstillinger om miljøvurderinger, habitat, forurening og hele den miljøretlige proces ifm. byudvikling, byggeri, infrastruktur, energi og forsyning, industri og landbrug.

Og der sættes spot på konflikten mellem de forskellige interesser med klimaet som en gennemgående faktor, i lyset af såvel dansk lovgivning som EU-ret og international lovgivning.


Faglige spor - byg dit egen agenda

Miljøkonferencen deles om eftermiddagen op i to faglige spor:

Spor 1 - Miljøretsprocesser og forsyningsselskaber

Spor 2 - Miljøretsprocesser i kommuner
 

Sporene er tilrettelagt med indlagte pauser, så du frit kan skifte imellem dem, og tilrettelægge dine konference præcis til dine faglige behov.


Talere og samarbejdspartnere

Konferencen præsenteres i samarbejde med:

  • Kim Christian Højmark, advokat (L) og partner i Poul Schmith/Kammeradvokaten
    der tegner teamet for Miljø- og Energiret og specialiseret i miljøret, planlægning og energi
  • Håkun Djurhuus, advokat (H) og partner i Lundgrens
    højt specialiseret og med mere end 30 års erfaring inden for proces, entreprise- og miljøret


Det er således to af landets stærkeste eksperter inden for miljøretten, der vil tegne konferencen, sætte den faglige agenda og fungere som moderatorer undervejs og på de faglige spor.

Med ståsted i hhv. Poul Schmith/Kammeradvokaten og Lundgrens kommer de med diametralt forskellige perspektiver som repræsentanter for hhv. styrelser, regioner og kommuner på den ene side og byggeriet, landbruget og industrien på den anden, og dermed optimalt for at belyse tingene fra begge sider.

Konferencen samler samtidig repræsentanter fra de vigtigste offentlige myndigheder samt fra centrale private aktører i byggeriet, energisektoren, industrien og landburget, foruden toneangivende forskere på området.

 

Udbytte

Der er lagt op til en af de vigtigste konferencer om miljø, klima, energi i 2022, der samler nogle af de allermest højaktuelle talere på området.

Konferencen giver den nyeste viden, opdateringer og analyser på det miljøretlige område, såvel dansk som international miljølovgivning, i lyset af nogle af de mest principielle og betydningsfulde sager netop nu.

Det er et af årets vigtigste events for viden-, erfaringsudveksling og networking med alle de centrale aktører på det miljøretlige område.

ER DU NYSGERRIG OG VIL VIDE MERE?

HOLD MIG OPDATERET

Hold mig opdateret

Kurset er afholdt. Vil du have besked, når der åbnes for tilmelding igen? Klik på ”Skriv mig op” herunder og udfyld felterne.

 

Hold mig opdateret

Lektioner

7

 

Dato

onsdag d 12. oktober 2022

Kl 08:30 - 17:00

Inkl. morgenmad og frokost


Copenhagen Marriott Hotel
Kalvebod Brygge 5
1560 København


Pris Ekskl. Moms

5.995

 

 

 

 

Conference