NETVÆRK I EU-KONKURRENCERET


Ledere

  • Andreas Christensen, Advokat og Partner, HORTEN
  • Marie Løvbjerg, senioradvokat, HORTEN

 

Indhold

Konkurrenceretten er et dynamisk retsområde, hvor spillereglerne hele tiden ændres af både EU-Domstolen, konkurrencemyndighederne og lovgiver. Det stiller krav om, at jurister og andre professionelle, som arbejder med virksomhedskontrakter, compliance og andre områder, hvor konkurrencereglerne spiller ind, konstant skal holde sig opdateret. Med vedtagelsen af den nye konkurrencelov i 2021 er det blevet lettere for konkurrencemyndighederne at efterforske og sanktionere overtrædelser af konkurrenceretten. Derfor er behovet for at kende reglerne og kunne udveksle erfaringer kun blevet større.

Konkurrenceretten har i de seneste år gennemgået en væsentlig udvikling. Udover de nye rammer for sanktioner og håndhævelse har flere fået øjnene op for muligheden for at anlægge erstatningssøgsmål for overtrædelser af konkurrenceretten, vi har fået en P2B-forordningen som skal sikre fair konkurrence på digitale platforme, og det forventes, at Europa-Kommissionen snart vil komme med omfattende ændringer af den vertikale gruppefritagelsesforordning. 

 

Møde 1 - Torsdag 7. oktober 2021

Hovedtema: Konkurrencenyt plus konkurrenceret og M&A-processer

  1. Konkurrencenyt: Ny konkurrencelov: Stærkere håndhævelse og hårdere sanktioner.

En omfattende ændring af konkurrenceloven er trådt i kraft 4. marts 2021. Med ændringen fik konkurrencemyndighederne en række nye muligheder i arbejdet med håndhævelse og sanktionering af overtrædelser.

  • Overblik over ændringerne
  • Betydning for compliance?

 

  1. Konkurrenceret og M&A-processer

Konkurrencereglerne kan spille en afgørende rolle i transaktioner. Reglerne kan både have betydning for processen, om transaktionen er attraktiv, og hvordan man bør forholde sig som køber og sælger.

  • Konkurrencerettens relevans i købs- og salgsprocessen
  • Fokuspunkter i SPA'en
  • Red flag i due diligence.

 

Møde 2 - Mandag 6. december 2021

Hovedtema: Konkurrencenyt plus Konkurrenceerstatningssager

  1. Konkurrencenyt: Nye sager med praktisk betydning

 

  1. Konkurrenceerstatningssager

Overtrædelser af konkurrencereglerne kan medføre et erstatningsansvar. Kunder og andre, som har lidt et tab som følge af et kartel, har ret til erstatning for det fulde tab. Hvordan og hvornår skal man gå efter et erstatningskrav mod en leverandør, som har deltaget i et kartel?

  • Overblik over reglerne og overvejelserne for en kunde med et potentielt er-statningskrav
  • Man kan ofte få sagen finansieret – men hvordan fungerer det?
  • Skal man have en virksomhedspolitik?

 

Ekstern oplægsholder: Mr. Frederick Iwans, CEO, FORIS Litigation Funding.

FORIS er finansiel partner på en række konkurrenceerstatningssager

 

Møde 3 - Tirsdag 8. februar 2022

Hovedtema: Konkurrencenyt plus Konsortier

  1. Konkurrencenyt: Nye sager med praktisk betydning

 

  1. Konkurrenceret og konsortier

Konsortier har været et omdiskuteret emne de seneste år. I 2020 kom Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med en nye vejledning i kølvandet på Højesterets dom af 27. november 2019, som fastslog, at det var i strid med konkurrencereglerne, da to konkurrenter afgav et fælles bud på en vejmarkeringsopgave.

  • Overblik over de konkurrenceretlige rammer og væsentlige nyskabelser i den nye vejledning og seneste retspraksis
  • Hvordan skal man gribe det an, når man står over for et tilbudssamarbejde?

 

Møde 4 - Torsdag 7. april 2022

Hovedtema: Konkurrencenyt plus forhandleraftaler og distributionsaftaler

  1. Konkurrencenyt: Nye sager med praktisk betydning

 

  1. Forhandleraftaler og distributionsaftaler

De konkurrenceretlige rammer for de fleste forhandleraftaler og andre distributionsaftaler er til revision. En ny EU-gruppefritagelsesforordning skal være på plads i 2022, og Eu-ropa-Kommissionens undersøgelser peger på, at en fritagelse stadig er et brugbart værktøj, som dog i højere grad skal tage højde for den digitale udvikling.

  • Overblik over distributionsformer og den konkurrenceretlige betydning ved valg af distributionsform
  • Kommende rammer for konkurrencebegrænsninger efter Kommissionens æn-dring af den vertikale gruppefritagelsesforordning.

 

Formål

Netværket skal give overblik og praktisk indsigt i de konkurrenceretlige emner der tages op og giver dig mulighed for at erfaringsudveksle om juridiske, kommercielle og strategiske perspektiver. Som en del af netværket bevæger du dig blandt landets dygtigste og mest erfarne aktører, som behandler aktuelle temaer og problemstillinger på et højt fagligt niveau


Der afholdes fire effektive og målrettede netværksmøder per sæson á 4,5 times varighed. Hvert netværksmøde giver 5 lektioner, resulterende i 20 lektioner for hele sæsonen. Er du advokat, betyder dette, at du samtidig indfrier Advokatsamfundets krav om 18 lektioners årlig, obligatorisk efteruddannelse ved at deltage i netværket.

 

Målgruppe

Netværket optager specialister inden for området som chefkonsulenter, selskabsjurister, advokater,  legal counsels, lead consultants, CEO´s, COO´s samt forretningsområdeledere, markedsføringsledere, salgsledere, konkurrance- og anskaffelseseksperter, koordineringsledere, strategi- og udviklingsledere, IPR-ledere i private virksomheder, organisationer, offentlige myndigheder der har erfaring med konkurrencereglerne i forhold til strategi, taktik, teori og praksis.

Der er mulighed for at blive optaget i netværket, når der er ledige pladser enten fra starten af eller i løbet af sæsonen. Pladserne i netværket er personlige, hvorved medlemmerne vil få optimalt udbytte af de relationer, der opbygges.

 

Materiale

Alle deltagere i netværket modtager relevant information.

ER DU NYSGERRIG OG VIL VIDE MERE?

HOLD MIG OPDATERET

Hold mig opdateret

Kurset er afholdt. Vil du have besked, når der åbnes for tilmelding igen? Klik på ”Skriv mig op” herunder og udfyld felterne.

 

Hold mig opdateret

Lektioner

20

 

Axelborg
Vesterbrogade 4A
1620 København V


1. møde

torsdag d. 7. oktober 2021

Kl. 13:30 - 18:00

Inkl. tapas


2. møde

mandag d. 6. december 2021

Kl. 13:30 - 18:00

Inkl. tapas


3. møde

tirsdag d. 8. februar 2022

Kl. 13:30 - 18:00

Inkl. tapas


4. møde

torsdag d. 7. april 2022

Kl. 13:30 - 18:00

Inkl. tapas


 

Pris Ekskl. Moms

19.950

Network