Optimér tinglysning og servitutter for kommuner og offentlige myndigheder (Aarhus)


– Bliv klædt på juridisk til at tackle tinglysning af servitutter m.v. og § 42 påtegninger af servitutter


Kurset afholdes også i København d. 15. maj.


Udbytte

På kurset får du indsigt i brugen af digital tinglysning og i kommunens rolle og handlemuligheder i relation til oprettelse af servitutter og påtegninger på servitutter –herunder i samspil med planlovgivningen. Kurset forudsætter aktiv deltagelse fra kursisterne og inddrager kursisternes egne erfaringer.

På kurset får du bl.a.:

  • Juridisk viden til at tackle de udfordringer, som man møder i forbindelse med tinglysning af servitutter mv. og i forbindelse med § 42 påtegninger af servitutter
  • Viden til praktisk brug af tinglysning.dk
  • Mulighed for erfaringsudveksling med undervisere og andre deltagere
  • Kendskab til nyeste retspraksis om tinglysning af servitutter m.v. – herunder klage

 

Indhold

På dette kursus målrettet kommuner har du en unik mulighed for at optimere arbejdet med servitutter og tinglysning. Underviserne er hhv. chef i Tinglysningsretten og kommunalansat jurist med baggrund fra advokatbranchen og fast ejendom som speciale. Samlet har de en dyb all-round indsigt i de problemstillinger og udfordringer, som tinglysning og servitutter kan give ansatte hos kommunerne.

Kurset centreres om de tilfælde, hvor kommuner tinglyser forskellige servitutter – dels offentligretlige servitutter, der pålægges ejendomme med hjemmel i planlov, byggelov m.v. og dels privatretlige servitutter, hvor kommunen optræder som ejendomsejer, eksempelvis servitutter, der pålægges kommunens ejendomme før salg.

Der ses også på oprettelse af servitutter i tinglysningssystemet, samspillet mellem servitutretten og planretten, hvordan servitutter kan bruges som styringsredskab, hvordan kommunen kan agere som påtaleberettiget (både ved offentligretlige og privatretlige servitutter), og hvornår § 42 påtegning er relevant.

Emner er bl.a.:

  • Optimal brug af tinglysning.dk for kommuner

  • Afgrænsning af servitutretten og forskellige servituttyper

  • Offentligretlige servitutter – hjemmelspørgsmål m.v. og mulighed for prioritet forud for andre servitutter og pantegæld

  • Privatretlige servitutter (kommunen som grundejer) – herunder servitutter om hjemfaldspligt, tilbageskødning, tillægskøbesum osv.

  • Servitutter som styringsredskab – herunder samspillet med planlovens bestemmelser

  • Lokalplaner og servitutter – herunder ophævelse af servitutter ved lokalplan og ekspropriation

  • Planlovspåtegninger (§42) på servitutter, hvad enten der er tale om en almindelig servitut, en lejekontrakt eller en vedtægt osv.

  • Håndhævelse af servitutter – herunder kommunens rolle som påtaleberettiget

  • Underskrift for kommunen

  • Angivelse af om servitutten har betydning for værdien af ejendommen, som den pålægges

  • Stedfæstelsesfiler og rids samt servituttekster

  • Tidsbegrænsede rettigheder – hvordan aflyses servitutten, herunder systemaflysning

  • Retspraksis om servitutter

 

Målgruppe

Kurset er målrettet ansatte i kommunerne, der beskæftiger sig med servitutret – herunder oprettelse, påtegning og aflysning. Kurset henvender sig også til ansatte i kommunerne (eksempelvis i teknik- og miljøforvaltningerne), der beskæftiger sig med planret/lokalplaner og byggesagsbehandling, og som derigennem kommer i berøring med servitutretten.


Materiale

Du får udleveret en kursusmappe med relevant kursusmateriale, tjeklister i det omfang dette er muligt i form og en oversigt over tinglysningsafgørelser fra landsretten i kæresager m.v.

Kurset kan godkendes som obligatorisk efteruddannelse for advokater.

Skriv mig op

Kurset er afholdt. Vil du have besked, når der åbnes for tilmelding igen? Klik på ”Skriv mig op” herunder og udfyld felterne.

 

Skriv mig op

Lektioner

7

 

Mandag d. 1. april 2019
Kl. 09:30 – 16:00


Afholdes centralt i Aarhus.

 

Pris Ekskl. Moms

4.125

 

Hold mig opdateret