Persondata for sagsbehandlere – Aarhus


– Helt uden fine ord
 

Baggrund

Har du også deltaget på et persondata-kursus, hvor du ikke forstod særligt meget af det, der blev sagt? Sådan er mange persondata-kurser – men ikke dette.

Du vil på almindeligt dansk (helt uden fine ord) høre en masse, som du rent faktisk kan forstå og kan bruge i din hverdag, ligesom du får en række paradigmer med hjem (så du ikke behøver opfinde dem selv) og en masse praktiske råd.

 

Udbytte

Du får særligt fire ting med hjem:

  • Du lærer reglerne - du forstår nemlig, hvad der bliver sagt.
  • Du får konkret viden med, som du kan bruge direkte i din virksomhed.
  • Du får en række paradigmer til fri afbenyttelse.
  • En helt konkret to-do-liste over de vigtigste ting, du bør tage fat på.


Indhold

Persondata-reglerne er møgkedelige – men desværre utroligt relevante, da vi alle sender mails, surfer på nettet osv. Og de bliver ikke mindre relevante af, at der allerede nu tegner sig et mønster af at bøderne bliver kæmpe-store – også for små forseelser.

På kurset vil du få en masse lavpraktiske tip, som du kan bruge til noget, herunder:
 

  • Hvilke oplysninger må jeg sende i en mail?
  • Skal jeg kryptere mine mails?
  • Hvordan skal man informere lejere/skyldnere/arvinger osv., når man indsamler oplysninger om dem?
  • Må man indsamle oplysninger fra sociale medier og lægge på en sag?
  • Hvornår skal man slette sine oplysninger?
  • Hvad er en ”følsom” oplysning?
  • Må man gerne arbejde med persondata i toget? På hotel? Derhjemme?
  • I hvilket omfang må man behandle et personnummer?
  • Hvad betyder ”Windows” ”L”?
  •  Er det godt at lægge oplysninger i en ”sky”?
  •  Hvornår skal man have et samtykke? Hvordan ser et samtykke ud?
  •  Gælder reglerne for oplysninger om børn? Om afdøde?

 

Målgruppe

Kurset er til alle, der arbejder med persondata på bruger-niveau, herunder særligt sagsbehandlere, sekretærer, studentermedhjælper, advokatfuldmægtige osv., men også advokater, revisorer osv. som vil lære persondatareglerne. Kurset er for dig, der enten ikke har været på kursus i persondata før, eller som har været på kursus men godt kunne have lyst at forstår det bedre.

 

Undervisningsform

Undervisningen vil være klassisk tavleundervisning, men:

  • Der vil være en masse eksempler fra ”det virkelige liv”
  • Underviseren er kendt for at ”skabe liv” i rummet, så du ikke bare sidder og sover
  • Der vil være nogle ”Kahoot!”-quizzer undervejs (tag gerne mobil med eller iPad/bærbar osv.) – det er underholdende og ikke farligt
  • Der vil blive lagt vægt på erfaringsudveksling

 

Materiale

Du får adgang til relevant kursusmateriale på JUC’s online materialeportal.

NB: Du får udleveret en to-do-liste, som du direkte kan tage med hjem og tage fat på.


Kurset kan godkendes som obligatorisk efteruddannelse for advokater.

ER DU NYSGERRIG OG VIL VIDE MERE?

HOLD MIG OPDATERET

Skriv mig op

Kurset er afholdt. Vil du have besked, når der åbnes for tilmelding igen? Klik på ”Skriv mig op” herunder og udfyld felterne.

 

Skriv mig op

Lektioner

7

 

Onsdag d. 28. oktober 2020
Kl. 09:30 – 16:00

 

Afholdes centralt i Aarhus.

 

Pris Ekskl. Moms

4.995