Produktansvar - kontraktregulering og risikostyring


Udbytte

Formålet med kurset er at give dig et overblik over reglerne om produktansvar og særligt at kunne foretage den ofte vanskelige, men vigtige sondring mellem produktansvar og mangelsansvar. Du bliver klædt på til at håndtere og identificere vanskelige erstatningsretlige problemstillinger. Samtidig bliver du opdateret på nyeste retspraksis.

 

Kurset giver dig konkrete værktøjer, så du bliver i stand til at håndtere risici ved erstatningskrav. Med afsæt i industriens sædvanlige salgs- og leveringsbetingelser gennemgår vi samspillet med erhvervs- og produktansvarsforsikring, herunder hvilken betydning disse har for potentielle produktansvarskrav. 

 

På kurset får du bl.a.:

  • Styrket din viden til at arbejde med erstatningsretlige problemstillinger 
  • Viden til at tackle problemer, der måtte opstå i dit daglige arbejde med produktansvar og kendskab til ny retspraksis på området
  • Konkrete værktøjer til at risikoafdække inden skaden sker
  • En praktisk vinkel på, hvordan du kan styre risiko og ansvar for eksempel ved brug af salgs- og leveringsbetingelser og ved at forsikringsafdække

 

Indhold

I en globaliseret verden, hvor varer produceres i forskellige lande, og i en verden hvor nye typer af teknologiske produkter ser dagens lys, er produktansvar mere aktuelt end nogensinde.  

 

Produktansvar er et særligt erstatningsansvar, som kan opstå, når et produkt skader andre genstande eller personer. Fællesnævneren for produktansvar er, at ansvar for skaden kun opstår, hvis produktet anses for at være ”defekt”. Dette kan i praksis være svært af afgøre. Derudover kan det være vanskeligt at afgøre, hvem man skal rette kravet mod, da der kan være mange led i en salgskæde.

 

For at forstå og imødegå risici ved produktansvarskrav er det nødvendigt at forstå de bagvedliggende regelsæt. Derudover er det vigtigt at have kendskab til, hvordan man kontraktregulerer i for eksempel salgs- og leveringsbetingelser, og hvilken betydning forsikring kan have på et potentielt erstatningskrav. Dette kan i sidste ende afgøre, om en virksomhed kan overleve at blive mødt med et produktansvarskrav.


Emner er bl.a.:

  • Gennemgang af produktansvarsreglerne 
  • Sondringen mellem mangelsansvar og produktansvar
  • Kontraktregulering af produktansvar
    • Salgs- og leveringsbetingelser
    • Begrænsninger i muligheden for regulering af ansvar
  • Forsikringsdækning af produktansvar
    • Standardbetingelser

 

 

Målgruppe

Kurset henvender sig til advokater, domstolsjurister, sagsbehandlere i forsikringsbranchen og virksomhedsjurister, der i deres daglige arbejde beskæftiger sig med erstatningsretlige problemstillinger, risikostyring – herunder kontrakter og salgs- og leveringsbetingelser.

 

Materiale

Du får udleveret en kursusmappe med relevant kursusmateriale inkl. retspraksis, leveringsbetingelser, standard forsikringsbetingelser m.v.

Kurset kan godkendes som obligatorisk efteruddannelse for advokater.

Skriv mig op

Kurset er afholdt. Vil du have besked, når der åbnes for tilmelding igen? Klik på ”Skriv mig op” herunder og udfyld felterne.

 

Skriv mig op

Lektioner

7

 

Fredag d. 15. november 2019
Kl. 09:00 – 15:30

JUC

Axelborg

Vesterbrogade 4A

1620 København V

 

Pris Ekskl. Moms

4.995

 

Hold mig opdateret