Sådan udarbejder du lovforslag


Udbytte

Du får indsigt i og færdigheder til at anvende grundlæggende regler og principper i forbindelse med at forberede, udarbejde og gennemføre lovforslag.

 

Indhold

Lovgivningsarbejde er en kerneopgave for ministerier og styrelser. På kurset fokuserer vi både på lovprocessen og kravene til lovenes indhold. Du får indgående viden om lovgivningsarbejdet, herunder faresignaler og opmærksomhedspunkter samt hvordan arbejdet med at forberede, udarbejde og gennemføre lovforslag bedst muligt kan tilrettelægges.

Kurset undervises af chefkonsulent Christian Østrup, der har arbejdet i Justitsministeriets Lovafdeling og er en af forfatterne til ”Loven – om udarbejdelse af lovforslag”. 

 

Emner er bl.a.:  

  • Hvordan skrives et godt lovforslag? Få et grundlæggende kendskab til lovteknik og til de spørgsmål, der rejser sig, når der skal udarbejdes lovforslag og ændringsforslag
  • Indholdsmæssige krav til lovgivningen, herunder forholdet til grundloven samt centrale love og grundsætninger
  • Forholdet til EU-retten og international ret, herunder gennemførelse af EU-retsakter (overimplementering)
  • Hvilke forhold skal der tages højde for ved affattelse af bemyndigelsesbestemmelser?
  • Særligt om ikrafttrædelses-, ophævelses- og overgangsbestemmelser
  • Processuelle krav til lovprocessen - Hvordan skal lovgivningsarbejdet i ministerier og styrelser gribes an?
  • Arbejdet i regeringsudvalgene, herunder EU-implementeringsudvalget
  • Lær at lægge en køreplan for det enkelte lovforslag – initiativet, udarbejdelsen, fremsættelsen folketingsbehandlingen, vedtagelsen, stadfæstelsen og kundgørelsen.
  • Få indblik i lovprogramprocessen og hvordan ministrene bidrager til regeringens lovprogram


Målgruppe

Medarbejdere i departementer og styrelser, der beskæftiger sig eller forventer at beskæftige sig med lovgivningsarbejde, herunder udarbejdelse af lovforslag. Kurset er også relevant for andre, der deltager i arbejdet med lovforslag.


Materiale

Alle deltagere får udleveret en kursusmappe indeholdende relevant kursusmateriale, herunder tjeklister til brug ved arbejdet med at forberede, udarbejde og gennemføre lovforslag.

Kurset kan godkendes som obligatorisk efteruddannelse for advokater. 
 



”Det var relevant for mit arbejde at få en større forståelse for den proces, det er, at udfærdige nye love.”

– Anna-Lea Mejlvang, juridisk konsulent, ATP
Kursusdeltager, 2017

Skriv mig op

Kurset er afholdt. Vil du have besked, når der åbnes for tilmelding igen? Klik på ”Skriv mig op” herunder og udfyld felterne.

 

Skriv mig op

Lektioner

7

 

Torsdag d. 25. april 2019
Kl. 09:30  16:00

 

JUC

Axelborg

Vesterbrogade 4A

1620 København V

 

Pris Ekskl. Moms

4.995

 

Hold mig opdateret