Sundhedsret


– Sundhedsjura i praksis
 

Baggrund

Sundhedsområdet løser mange vidt forskellige, vigtige opgaver. De kan være komplicerede og følelser kan være involveret. Det kan give problemer og nogle gange offentlig opmærksomhed. Retssikkerhed kan også komme i fokus. Derfor er det vigtigt at have juraen på plads.


Udbytte

Formålet på kurset er, at deltageren får styr på de relevante og omfattende regler bl.a. i sundhedsloven, psykiatriloven og tvangsbehandlingsloven. Hvad er et informeret samtykke til en behandling, og hvornår kan en behandling ske ved brug af tvang. 
Hvad betyder frivillighed og omsorgspligt efter reglerne i serviceloven, og hvornår kan magtanvendelse finde sted i den kommunale pleje. Få et fokus på samspillet mellem de sundhedsretlige regler og de generelle regler for offentlig forvaltning. 

 

Indhold

På kurset får du bl.a. viden om: 

  • Retten til selvbestemmelse herunder behandlingstestamente
  • Tavshedspligt og adgang til sundhedsoplysninger
  • Formålet med psykiatriloven og mulighed for brug af tvang
  • Brug af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile      
  • Lov om social service på voksenområdet - bl.a., fysisk guidning, fastholdelse og indgreb ved grænseoverskridende adfærd
  • Autorisation af sundhedspersoner og sundhedsfaglig virksomhed
  • Erstatning for patientskade
  • Kontrol med sundhedsvæsenet og klagemuligheder 
  • Kendskab til forvaltningslov og offentlighedslov

 

Målgruppe

Det er et grundkursus for alle, der arbejder med sundhed i bred forstand – sundhedspersoner, sagsbehandlere og rådgivere på sundhedsområdet eller andre, som arbejder med sundhedsretlige problemer.

 

Materiale

I PP-præsentationen er der henvisning til relevante og uddybende afsnit fra bogen ”Sundhedsjura for praktikere”. Den er skrevet af underviseren og udgivet på Akademisk Forlag (2020). Bogen indgår ikke i kursusmaterialet. Du får adgang til relevant kursusmateriale på JUC’s online materialeportal. 


Kurset kan godkendes som obligatorisk efteruddannelse for advokater.

ER DU NYSGERRIG OG VIL VIDE MERE?

HOLD MIG OPDATERET

Hold mig opdateret

Kurset er afholdt. Vil du have besked, når der åbnes for tilmelding igen? Klik på ”Skriv mig op” herunder og udfyld felterne.

 

Hold mig opdateret

Lektioner

7

 

Dato

torsdag d 17. november 2022

Kl 09:30 - 16:00

Inkl. morgenmad og frokost


Axelborg
Vesterbrogade 4A
1620 København V


Pris Ekskl. Moms

5.995

 

 

Course