Tvangsopløsninger for specialister


– Mulighederne og ansvaret for likvidator
 

Udbytte

 

På dette kursus får du indsigt i de komplekse emner ved tvangsopløsning af kapitalselskaber herunder:

 

  • Likvidators start af en likvidationssag
  • Den videre proces herunder værktøjerne til oplysning
  • Genoptagelse
  • Likvidation
  • Fusion
  • Konkurs

 

På kurset kommer vi bl.a. ind på de væsentlige nyheder fra Erhvervsstyrelsen om reelle og formelle ejere samt forslag og regler om afskaffelsen af IVS’erne.

 

Der vil også være rig mulighed for erfaringsudveksling med erfarne rådgivere og praktikere inden for samme emne af insolvensretten.


Indhold

 

Tvangsopløsning er den måde, det i selskabsloven er beskrevet, hvorpå Erhvervsstyrelsen som vores offentlige kontrolmyndighed kan bede om hjælp til den ultimative sanktion over, at reglerne i selskabsloven ikke opfyldes; nemlig tvangsopløsning af kapitalselskaber.

 

Erhvervsstyrelsen beder den lokale skifteret om at lede tvangsopløsningen, og den lokale skifteret antager i næsten alle sager lokale advokater med ekspertise fra insolvensretten til at forestå tvangsopløsningen, da der i processen er mange undersøgelser, der skal gennemføres for at sikre, at der ikke sker upåtalt kriminalitet, upåtalt ansvarspådragende adfærd eller upåtalt groft uforsvarlig forretningsførelse. Heroverfor kommer behovet for at sikre hurtigst genoptagelse eller anden fortsættelse af overskudsgivende drift, hvis grundlaget herfor er tilstede.

 

Kurset vil forsøge at tage udgangspunkt i ”ægte sager” med en naturlig kronologisk tilgang, der samtidig kan belyse alle de relevante emner, som kendetegner og adskiller tvangsopløsningssager fra andre sagstyper.

 

Målgruppe

 

Kurset er målrettet erfarne advokater, jurister, sagsbehandlere og kreditvurderingsmedarbejdere, som gerne vil opdateres på tvangsopløsninger og det insolvensretlige område, som tvangsopløsningssager dækker over.

 

Materiale

 

Du får udleveret en mappe med kursuspræsentation og underliggende materiale samt lovkompendium. Derudover får du adgang til relevant kursusmateriale på JUC’s online materialeportal.


Kurset kan godkendes som obligatorisk efteruddannelse for advokater.

ER DU NYSGERRIG OG VIL VIDE MERE?

HOLD MIG OPDATERET

Hold mig opdateret

Kurset er afholdt. Vil du have besked, når der åbnes for tilmelding igen? Klik på ”Skriv mig op” herunder og udfyld felterne.

 

Hold mig opdateret

OBS!

Få pladser tilbage

 

Lektioner

4

 

Dato

mandag d 25. oktober 2021

Kl 09:30 - 13:00

Inkl. morgenmad og sandwich



Axelborg
Vesterbrogade 4A
1620 København V

Pris Ekskl. Moms

3.995

 

 

Course