Udbud: Ændringer og ophør af kontrakt


Dette kursus er en del af JUC Udbudscertificering. Du kan vælge at tage det enkeltvist eller som en del af certificeringen. Du kan læse mere om certificeringen på www.juc.dk/ceu.  

 

Udbytte

Du får en grundlæggende viden omkring hvilke ændringsmuligheder udbudsloven rummer, men får, gennem arbejdet med konkrete cases i grupper, ligeledes en praktisk fornemmelse, af hvordan de forskellige ændringsmuligheder skal håndteres i praksis.  


Indhold

Dagen starter med en teoretisk gennemgang af de ændringsmuligheder, der er indeholdt i udbudsloven, samt dykker ned i sondringen af, hvornår en ændring er uvæsentlig, væsentlig eller grundlæggende. Herudover vil vi stille skarpt på spørgsmålet om ophør af kontrakter, særligt i de tilfælde hvor Klagenævnet for Udbud har annulleret en ordregivers tildelingsbeslutning.

Når frokosten er overstået, vil vi i grupper arbejde med bl.a. formulering af ændringsklausuler, praktisk arbejde med vurdering af og argumentation for hvorfor konkrete ændringer ligger hhv. inden for og uden for reglerne eller konkrete ændringsklausuler. Kurset forudsætter, at deltagerne er indforstået med et højt niveau af aktiv deltagelse.

 

Emner er bl.a.:

  • Hvor meget/lidt man kan ændre i kontrakten efter den er indgået

  • Hvad skal der til for at gennemføre ønskede ændringer?

  • Muligheder for at udskifte kontraktparter

  • Rækkevidden af ændringsmuligheder i medfør af kontrakten

  • Vurderinger af væsentlighedsgrader i forhold til ændringer 

  • Ophør af kontrakter, i særdeleshed i forhold til de tilfælde, hvor ordregivers tildelingsbeslutning bliver annulleret.

  • Praktiske øvelser i forbindelse med vurdering af ændringer af kontrakter

 

 

Målgruppe

Målgruppen er udbudskonsulenter og udbudsjurister

 

Materiale

Du får udleveret en kursusmappe indeholdende relevant kursusmateriale.

Kurset kan godkendes som obligatorisk efteruddannelse for advokater.

Skriv mig op

Kurset er afholdt. Vil du have besked, når der åbnes for tilmelding igen? Klik på ”Skriv mig op” herunder og udfyld felterne.

 

Skriv mig op

Lektioner

7

 

Fredag d. 10. maj 2019
Kl. 09:30 – 16:00

 

JUC

Axelborg

Vesterbrogade 4A

1620 København V

 

 

Download programmet

 

 

Pris Ekskl. Moms

4.995

 

Hold mig opdateret