Vejjuridisk grundkursus


Udbytte

På kurset får du en grundlæggende introduktion til vejjuraen og bliver rustet til at identificere og håndtere de mest centrale udfordringer. Dette sker med et stærkt fokus på den praktiske tilgang og opgaveløsning. Desuden bliver du opdateret på seneste rets- og administrative praksis af betydning for området.

 

Indhold


For den, der arbejder med anlæg, drift og forvaltning af veje er det en forudsætning at kende den bagvedliggende lovgivning. Vejlovgivningen med tilhørende bekendtgørelser udgør imidlertid et kompliceret regelsæt, der kan give anledning tvivl og praktiske udfordringer. Samtidig er det et område, der bruges mange penge på, og som har politisk fokus., Det er derfor også af disse grunde vigtigt, at reglerne kendes og overholdes.

 

Med udgangspunkt i vejens "liv" – anlæg, drift, forvaltning og nedlæggelse – får du en grundlæggende indføring i vejreglerne, som gør dig i stand til at håndtere de fleste situationer. Dette sker med inddragelse af en række praktiske eksempler med fokus på aktiv deltagelse.

 

Emnerne er bl.a.

 

  • Indføring i de forskellige typer af veje og opdelingens juridiske og praktiske betydning
  • Arealerhvervelse til veje, herunder ekspropriation og frivillige aftaler
  • Vejadgang og vejret
  • Forskellig råden over vejarealer, herunder gravearbejder, ledninger og reglerne om særlig råden over vejarealer og vejmyndighedens opkrævning af betaling
  • Finansiering af veje, herunder opkrævning af vejbidrag,
  • Vedligeholdelse, vejbelysning og snebekæmpelse på private fællesveje
  • Vejmyndighedens rolle, herunder forvaltningsretlige regler og principper af betydning for administration af vejområdet

 

Målgruppe

Kurset er både målrettet jurister og ikke-jurister, der arbejder med veje. Deltagerne kan f.eks. være fra kommuner, staten eller anlægsmyndigheder. Det kan også være rådgivere som f.eks. advokater, landinspektører eller ingeniører. 

 

 

Materiale

Du får adgang til en kursusmappe online indeholdende relevant kursusmateriale, herunder lovgivning for området samt domme og kendelser, der vedrører de berørte emner.


Kurset kan godkendes som obligatorisk efteruddannelse for advokater.

ER DU NYSGERRIG OG VIL VIDE MERE?

HOLD MIG OPDATERET

Skriv mig op

Kurset er afholdt. Vil du have besked, når der åbnes for tilmelding igen? Klik på ”Skriv mig op” herunder og udfyld felterne.

 

Skriv mig op

Lektioner

7

 

Fredag d. 25. september 2020
Kl. 09:00 – 15:30

 

JUC

Axelborg

Vesterbrogade 4A

1620 København V

 

 

Pris Ekskl. Moms

4.995