Christina Heiberg-Grevy

Christina Heiberg-Grevy

Advokat og partner hos Accura Advokatpartnerselskab

Christina Heiberg-Grevy er partner og advokat i Accuras Afdeling for Konkurrence- & Udbudsret. Hun rådgiver store og mellemstore danske og internationale virksomheder om konkurrenceretlige og udbudsretlige forhold. Derudover udarbejder hun anmeldelser til de danske konkurrencemyndigheder og til EU.

Christina bistår kunder i forbindelse med udarbejdelse af samarbejdsaftaler, herunder distributionsaftaler, agentaftaler og franchiseaftaler. Endvidere rådgiver hun kunder om dominerende virksomheders misbrug i relation til bl.a. priser, rabatter og leveringsnægtelser. Christina har desuden stor erfaring i at hjælpe kunder på tilbudsgiversiden med udbudsretlig rådgivning. Hun repræsenterer kunder i konkurrence- og udbudssager over for relevante myndigheder og nævn, herunder Konkurrencestyrelsen og Konkurrencerådet.

Christina kom til Accura i 2010. Før det var hun ansat hos Rønne & Lundgren, hvor hun startede i 2006. Hun var ansat hos Forbrugerstyrelsen fra 1996-1999 og hos Konkurrencestyrelsen fra 1999-2006, senest som chefkonsulent i styrelsens juridiske center. Christina begyndte sin karriere hos Kahlke & Vandborg fra 1994-1996.

Christina blev cand.jur. fra Københavns Universitet i 1994. Hun blev advokat i 1998 og fik møderet for landsret i 2016.

Du kan se alle JUC's kurser inden for EU-ret, konkurrenceret og udbudsret her.