Sisse Find Nielsen

Sisse Find Nielsen

Psykolog og indehaver, Sisse Find Nielsen 

Sisse Find Nielsen er autoriseret psykolog, cand.psych, MCT-I certificeret metakognitiv psykolog og ekspert i mental sundhed. Hun har specialiseret sig i forebyggelse og behandling af stress og stressrelaterede lidelser som angst og depression. Sisse Find Nielsen holder foredrag og kurser om moderne og tidssvarende stresshåndtering og tilbyder behandlingsforløb til private klienter.

Sisse Find Nielsens arbejde baserer sig på Metakognitiv terapi, som er en ny evidensbaseret psykologisk teori og metode, der fokuserer på menneskers konstruktive handlemuligheder snarere end på deres problemerkendelse. Derigennem skabes muligheder for hurtigt at reducere stress og øge overskud og performance til umiddelbar og fremtidig gavn.

Metoden er særligt velegnet til at behandle stress og stressrelaterede lidelser på måder, hvor man ikke behøver at reducere sine aktiviteter, men tværtimod fastholder sit aktivitetsniveau og engagement i hverdagen som en del af behandlingen.

Sisse Find Nielsen er bl.a. også flittigt anvendt i medierne for hendes viden og kompetencer indenfor området stresshåndtering og personlig performance.