
Netværk
Netværk i Fremtidens Byggebranche
20
lektioner (point)
Pris: 25450 DKK.
Del på sociale medier
Indhold
Vi etablerer et nyt, eksklusivt forum for landets mest erfarne og beslutningsdygtige ledere i byggebranchen. Ambitionen er enkel og kompromisløs: at hæve baren for, hvad god kvalitet i byggeriet er, og at lade den kvalitet drive vores beslutninger, vores samarbejder og vores leverancer. Forsinkelser og budgetoverskridelser kommer man sig over. Et byggeri af dårlig kvalitet står tilbage i årtier, og det er den erkendelse, der samler os.Fundamentet er øverste ledelses-repræsentanter fra hele værdikæden (bygherrer, entreprenører, rådgivere, advokater og leverandører), der sætter sig om samme bord og tager et fælles ansvar for resultatet. Gruppens faglige tovholdere er Lars Erik Scheibel (Direktør, NCC), Sune From (tidl. Vicedirektør, Region Hovedstaden) og Ronni Holm Dam (Landedirektør for byggeri, Rambøll). Værktøjerne findes allerede i branchen; det, der halter, er viljen og evnen til at bruge dem på tværs af roller, respektere grænsefladerne og skabe de glidende overgange, som afgør det færdige byggeri.
Formålet er at løfte samtalen op på et højt strategisk, fordomsfrit niveau, hvor vi åbent kan diskutere, hvad der skal til (beslutningsmæssigt, kontraktmæssigt, samarbejdsmæssigt og i vores inddragelse af stakeholders) for at kvaliteten kommer i højsædet. Kvaliteten er det overlæggende emne gennem hele processen: fra program og brugerinddragelse over projektering og udførelse til dokumentation, aflevering og mange års drift. Målet er, at vi sammen leverer byggerier, som brugerne har fortjent, og at indsigterne herfra omsættes til konkret handling i medlemmernes egne organisationer og bidrager til en stærkere, mere konstruktiv stemme i branchen.
For at komme dertil faciliteres diskussionerne og den udvikling, vi enes om at stræbe efter, professionelt af et stærkt faciliteringsteam. Ambitionen er ikke kun at skabe et godt netværk mellem direktørerne om bordet, men også at lande konkrete idéer til, hvordan indsigterne kan videreformidles til alle de kolleger i branchen, som skal udføre opgaverne i praksis. Derfor forventes det, at medlemmerne bidrager mindst lige så meget, som de selv får med hjem; det er den gensidighed, der gør, at netværket får værdi og indflydelse langt ud over væggene på Axelborg.
Eksempler på emner som kan drøftes i netværket:
Emnerne faciliteres agilt og tilpasses løbende, både i takt med de tendenser, der præger branchen, og ud fra hvad medlemmerne selv oplever som mest relevant for at skærpe kvalitetsbevidstheden på tværs af byggeriets parter. Formen varierer fra møde til møde for at sikre størst muligt udbytte: paneldiskussioner, gruppeopdelte workshops med konkret materiale, nationale og internationale speakers som diskussionsgenerende oplægsholdere, og medlemscases, hvor vi i fællesskab kan zoome ind på konkrete problemer og faldgruber og diskutere dem i en faciliteret debat mellem de forskellige parter repræsenteret i gruppen.Emnerne herunder er derfor et visionsudsnit af mulige retninger, ikke en fast dagsorden.
- Hvad er god kvalitet, og hvornår måler vi den?
Kvalitet vurderes ofte først ved afleveringen, men afgøres længe inden. Vi drøfter, hvordan branchen i fællesskab kan definere kvalitet på tværs af arkitektur, brugervenlighed, totaløkonomi og drift, og hvordan vi får den tænkt ind i hvert led af værdikæden, så slutproduktet lever op til brugernes berettigede forventninger. - Fasemodeller, entrepriseformer og de glidende overgange
Totalentreprise, hovedprojekt og delt rådgivning: hver model har sin logik, og de største fejl opstår, når vi blander det bedste fra flere modeller eller forsøger at ændre, når toget er kørt. Hvordan respekterer vi rækkefølgen, grænseoverfladerne og processerne, og hvor er der reelt plads til at justere uden at ødelægge kvaliteten? - Rettidig inddragelse og de rigtige beslutninger på det rigtige tidspunkt
Hvornår skal hvilke parter på banen, og hvordan undgår vi, at beslutninger træffes for sent, eller for tidligt uden de nødvendige input? Vi ser på beslutningsprocessen fra idé til program, hvor fastpriskonkurrencer, faseovergange og manglende forventningsafstemning ofte koster dyrt på kvaliteten til sidst. - Fra konflikt til samarbejde: nye værktøjer, AI og fordomsfri dialog
Projekter ender ofte i konflikter, baseret på fordomme og indgroede spilleregler mellem parterne. Hvordan skaber vi et fundament, hvor alle trækker i samme retning, og hvilken rolle spiller nye værktøjer som AI og digitale platforme i at sikre kvalitet, budgetsikkerhed og value for money hele vejen igennem byggeprocessen? - Brugerinddragelse og det brugervenlige byggeri
Hospitaler, skoler, kontorer og boliger: byggerier opføres til mennesker, der skal bruge dem i årtier. Alligevel bliver slutbrugerne ofte inddraget for sent, eller på en måde, hvor deres input ikke rigtig lander i projektet. Hvordan kvalificerer vi brugerinddragelsen, så den reelt former programmet og løsningerne, uden at den bliver en bremseklods? Og hvordan sikrer vi, at arkitektonisk værdi og brugervenlighed følges ad hele vejen til aflevering? - Fra aflevering til drift: det byggeri, der skal fungere i årtier
Aflevering er ikke et punktum, men en overgang. Mangellister, indkøringsfejl, manglende driftsdokumentation og uklart ejerskab i overgangen mellem udførelse og drift er blandt de mest underbelyste årsager til, at gode projekter ender som utilfredsstillende byggerier. Hvordan tænker vi drift og totaløkonomi ind allerede i program og projektering, og hvordan skaber vi en aflevering, hvor bygningen rent faktisk er klar til det liv, den skal leve?
Fælles for alle emnerne er, at de skal trække tråde tilbage til netværkets overordnede ambition: at sætte den gode kvalitet i centrum af byggeriet, fra første streg til mange års drift. Hvert emne belyses fra flere vinkler i værdikæden, så vi sammen kan identificere, hvor kvaliteten reelt skabes, og hvor den tabes.
Lige så vigtigt er det, at indsigterne ikke bliver i mødelokalet. Medlemmerne er beslutningstagere i deres egne organisationer, og netværket er bygget op, så diskussioner, cases og konklusioner kan omsættes direkte til praksis hos bygherrer, rådgivere og entreprenører. På den måde bliver netværket en motor for, at branchen som helhed hæver barren: ikke kun i samtalen, men i de byggerier, vi afleverer.
Målgruppe
Netværket henvender sig til beslutningsdygtige ledere og direktører fra hele byggeriets værdikæde (bygherrer, entreprenører, rådgivere, arkitekter, advokater og leverandører), som arbejder med komplekse projekter i typisk +300 mio. kr.-klassen.Vi prioriterer alsidighed og bredde i erfaring: store private og offentlige bygherrer (hospitaler, skoler, pharma, transformationsbyggeri i beboede ejendomme), rådgivende ingeniører og arkitekter på komplekse sager, udvalgte af landets mest erfarne advokater med fokus på udbud, kontrakt og procesforløb, samt potentielt aktører fra drift, digitale platforme og vidensmiljøer.
Netværket er selektivt sammensat og køres på invite only-basis, så alle deltagere kan tale åbent og konstruktivt på tværs af roller og interesser. Deltagerne forventes at bidrage aktivt med egne cases og erfaringer, så hvert møde skaber konkret værdi for alle.
Er dette netværk det rette for dig?
Kristoffer kender både det faglige indhold og deltagerprofilerne i vores netværksgrupper. Kontakt ham, hvis du vil drøfte, om netværket matcher dine behov, din rolle og de udfordringer, du arbejder med i hverdagen.

Kristoffer Dræby Pedersen
International Business Development Manager
Mobil: +45 60 64 66 90
Email: kdp@juc.dk
Specialiserede netværksgrupper med højt fagligt niveau
På vores netværk er du garanteret et højt fagligt niveau med eksklusive netværksmuligheder. Indlægsholderne er altid i tæt dialog med medlemmerne, hvilket gør at netværket i højere grad end traditionel undervisning er et forum, hvor medlemmerne mødes og udveksler erfaringer med andre professionelle aktører på området.
Netværket tager altid udgangspunkt i deltagernes aktuelle problemstillinger og perspektiver. Du vil opleve, at dine ønsker til mødernes indhold bliver taget med fra første møde, hvorfor emnerne altid vil følge den aktuelle og løbende udvikling indenfor fagområdet.
Hvilken værdi får du i et netværk?
Mulighed for at holde dig opdateret om den seneste lovgivning og nylige retsafgørelser.
Få nye professionelle forbindelser uden for din arbejdsplads for at styrke dit netværk.
Få unik indsigt og best practice fra andre medlemmer af netværket.
Få sparring med andre professionelle inden for samme fagområde.




