Netværk

Undervisere

Tilbage

Anders Møller Nørgaard

Advokat hos Nørregaard Advokatfirma

Anders Nørgaard Hansen er advokat hos Nørregaard Advokatfirma. Her beskæftiger han sig hovedsageligt med behandling af civile retssager inden for en bred vifte af emner, ligesom han rådgiver ejerledere om de udfordringer, som de har i deres virksomheder - herunder med udfærdigelse og gennemgang af kontrakter, virksomhedsoverdragelser, personalesager m.v.

Anders hjælper endvidere med at varetage nogle af kontorets inkassosager, som overgår fra simple inkassosager til sager i den forenklede proces eller almindelige civile sager.

Endelig bistår han private klienter med diverse sager, som dækker alt fra ejendomshandler og skattespørgsmål til testamenter, ægtepagter og fremtidsfuldmagter.

Anders har tidligere været dommerfuldmægtig ved Retten på Frederiksberg, hvor han var tilknyttet rettens afdeling for civil- og fogedret. Anders har derfor stor erfaring med behandling af foged-, straffe-, og civile sager, og har behandlet sager om alt fra personskade, skat, leje, forsikring m.v.

Anders Nørgaard Hansen har derudover tidligere været ansat som advokatfuldmægtig i Lund Elmer Sandagers procesafdeling fra 2019-2021 og været tilknyttet den frivillige retshjælp Settlementet fra 2020-2021.